Tørvegravning. »Man kan tage manden ud af mosen, men man kan aldrig tage mosen ud af manden.« Historien om den irske nobelprisvinder Seamus Heaneys livslange forhold til Tollundmanden og dennes aarhusianske arkæolog, P.V. Glob.
Den sidste vælling
I påsken 1970 sad en fortvivlet ung digter i Belfast og søgte motiver. Et stof, der kunne projicere, hvad han var vidne til. En tidløs, almenmenneskelig sammenhæng, der kunne opsuge og løfte det alt for konkrete og påtrængende drama, som udspillede sig i Belfasts gader.
Gennem det seneste år var spændingerne i Nordirland taget voldsomt til. The Troubles var brudt ud: åben konflikt med gadekampe mellem britiske unionister og irske republikanere, mellem protestanter og katolikker.
Del:



