Renæssancemand. Tor Nørretranders blæser til kamp for ærefrygt og visdom i en pletvis interessant bog, der desværre er uinteresseret i politik.
Kontakt til helheden
Fascinationsstoffet er Tor Nørretranders’ force som forfatter. Hans evne til at formidle indsigter fra videnskaben på en måde, der åbner nye perspektiver for lægmand. Der er noget renæssancemenneske over den måde, han tilsyneladende ubesværet jonglerer med begreber og udreder centrale diskussioner, der spænder over det naturvidenskabelige, det socialvidenskabelige og det humanistiske felt.
I hans nye bog, Hul igennem, er det centrale budskab, at det planetariske skal hænge sammen med det personlige. Den sammenhæng opnås ifølge Nørretranders ved, at »vi« – det gennemgående subjekt i Nørretranders’ sætninger – får »hul igennem« til verden og til hinanden, kontakt til helheden.
Del:


