Hekserier. Hvem skal på bålet i år? Visdommens kilde. Gode råd ingen har bedt om fejrer sankthans.
Når himlen åbner sig
»Skidt er skønt, og skønt er skidt, i skiden tåge vi svæver frit.«
Alle tre hekse i Shakespeares Macbeth (1616).
Vores fælles konsulentfirma, Visdommens kilde. Gode råd ingen har bedt om, lever som sovende agent i Danmark, klar til at påtage sig en øjeblikkelig mission – at overdynge visse emner og personer med gode råd – hvis vi aktiveres. Og pludselig sker det: Det er sankthans, og hvem skal på bålet? Der er altid kø, og en af vores heltinder står pludselig for tur. Vi er bange for, at Tove Ditlevsen skal gå op i røg. Tiden bærer på en ny puritanisme, en trang til renselse, til selvbeherskelse og korrektioner. Men præcis hvor rent skal det hele være? Så rent, at intet snavs eksisterer?
Del: