Egentlig kan jeg ikke lide ordet ekvilibristisk. Det er svært at sige og svært at stave. Men det er også svært at beskrive den balancegang, som lykkes Auður Ava Ólafsdóttir med Eden, som andet end ekvilibristisk.

Persongalleriet er fortegnet; man tror ikke på, at karaktererne findes i virkeligheden, men man holder umådeligt meget af dem allesammen alligevel. Bogens hovedkarakter, lingvisten Alba, har det med at falde i etymologiske staver, samtidig med at der udfolder sig et ganske fyldigt plot på bogens beskedne 268 sider. Mange af bogens temaer er både subtile og alligevel direkte.