På kunstneren David Shrigleys tegning af en ko, der bliver malket, vender koen sig om mod kvinden, der sidder på sin skammel og trækker den i patterne, fæstner hende med et hårdt blik og spørger så: »Hvad helvede har du gang i?«

Det er en god tegning, fordi den er overrumplende i sin magtforskydning – et MooToo-øjeblik, om man vil – og fordi koen stiller det rigtige spørgsmål. Hvad har menneskeheden egentlig haft gang i de seneste 11-12.000 år, hvor vi har levet som agerbrugere?