Konstruktive snacks

Kun den gastronomiske stivstikker ringeagter slik. Slik er jo smukt: blanke, overjordiske overflader i Per Arnoldiske farver, der klikker, triller, kolliderer. Begærsobjekter! Slik er sprøjtelakerede designerlamper og kostbare elektriske guitarer af sukker og kemi.

Lydobjekter! Nyd de dumpe slag fra tunge engelske vingummier mod et køkkenbord. Sanseobjekter! Fornemmelsen af den første bid af en lakridspibe, der fylder hele hjernen med velsmag, en smuldrende fudge, den krakelerende chokoladeskal på en flødebolle …

Men det er pattet at gå og fylde sig med slik, og bliver det en hverdagsuvane, er man snart fortabt. Udtrykket »jeg føler mig slikken« må være et af sprogets hæsligste. Se den slikne stoppe umådeholdne håndfulde af schweizerdrops og maltbolsjer ind i den våde mund dér bag skægget. »Giv mig guf, og giv mig godter. Store, tykke nougatmåtter,« som Pyrus synger – og som man må forestille sig, at de spiller i båndsløjfe for slikoholikere på afvænning: »Giv mig flere, giv mig mere, giv mig meget. Giv mig giffen gaffen guf!« Umådeholdenheden er slikkets onde følgesvend.

Hvordan inducerer industrien afhængigheden af slik? Ved at fortynde produktet. Det mest succesfulde slik smager af meget, men aldrig helt af nok. Familieguf er et eksempel på undertilsmagt slik. Første hit af en vingummi eller skumsvamp er så vederkvægende, men hurtigt vænner kroppen sig til smagen, og snart er effekten dulmet, så man tager én til.

Sådan jager den hårde slikoholiker sit første sus, indtil han ender helt nede mellem de fladmaste sofahynder, fed, bleg og udmattet. Dernede i mørket begynder han at overveje, om der findes et sundt alternativ til det misbrug, han er endt i – hvilket bringer ham i kontakt med en ny og næsten endnu værre kategori af produkter: de sunde snacks.

EN »SUND SNACK« er noget sundt, der foregiver at være noget usundt, ofte ved at imitere dårlige ingredienser som sukker og kemi med gode, naturlige ingredienser. Dermed er den sunde snack den måske falskeste form for fødevare. Den er snackfadets »konstruktive journalistik« eller »etiske bank«. Disse sunde snacks falbydes ofte af folk, der hader slik. Folk, der slår ud med armene og siger: »Skal det ikke være, så lad det ikke være!« Og serverer riskiks med mørk chokolade eller en frossen vindrue.

Den ægte slikspiser gennemskuer let den sunde snack, som Jarvis Cocker i sangen »Common People« gennemskuer den rige unge kvinde fra St. Martin's, der vil være som underklassen i Londons 90ere, men selvfølgelig er dømt til at forblive et overklasseløg. Aldrig vil du forstå, brøler Cocker, hvordan det er at leve »uden mening eller kontrol« – altså som en ægte slikspiser.

Heldigvis findes der sunde snacks og lækkerier, der, for en betydelig merpris, næsten kan hamle op med det billige kemiske supermarkedsslik. Her er et par opskrifter, som virkelig smager dejligt:

Konfektkugler: Kværn i en foodprocessor seks deciliter mandler og seks deciliter dadler med en teskefuld kanel, en halv teskefuld vaniljepulver, en kvart teskefuld stødte nelliker, en kvart teskefuld sort peber og en kvart teskefuld kardemomme. Saml massen med saft og skal af en appelsin, og tril kugler i passende størrelse, der rulles i kakaopulver og mere appelsinskal.

Opskriften stammer fra Umahro Cadogans Køkkenrevolution på høje hæle, en bog, der udmærker sig ved at anbefale vanilje i snart sagt enhver tænkelig ret, og her giver det mening. Kuglerne ligner middelstore harelorte, det kan dårligt være anderledes.

Også Cadogans kakao-avocado-bananmousse, der har været emnet for et Price-program hos DR, er et glimrende treat. Blend to avocadoer og to bananer med 250 gram dadler, saft og skræl fra en citron, vaniljepulver eller indmaden fra en vaniljestang samt en teskefuld kanel. Ibland kakaopulver efter smag, Cadogan foreslår, at man lægger ud med en halv deciliter. Fyld moussen, der er glat og blank, i sprøjtepose, og køl ned i køleskabet. Serveres afkølet i en skål med kokosmælk og et drys af mandler.

Frugtlæder er naturens klistrede forsøg på at tage kampen op med karamel- og jordbærbånd, og Camilla Plums opskrift er ret enkel: Kog en frugtmos af omkring tre dele frugt og en del sukker, hun foreslår blommer eller mirabeller, men det kunne også være mango. De reelt sundhedsmindede udelader selvfølgelig sukkeret og får et syrligt bånd. Mosen pureres og smøres ud i et tyndt lag på bagepapir, hvorefter den tørres i ovnen ved 50 grader varmluft i op til et halvt døgn. Skæres i baner og rulles for lettere opbevaring.

Førnævnte Umahro Cadogan er også en ivrig fortaler for indtagelsen af nødder som substitut for vampyrvingummi og Tivolistænger, hans trick er at ryste dem i krydderier som kanel og lakridsrodspulver. Igen må man lade ham: Det smager godt. En periode uden rigtigt slik højner også sanseevnen. Når sulten gnaver, og man tilstår sig selv en håndfuld mandler, smager de mandler pludselig som et helt marcipanbrød. Bedre endnu med lidt krydderi.

Apropos kolde blendede fornøjelser foreslås det rundtom på nettet at lade overmodne bananer fryse ned i skiver og derefter blende de frosne bananer, indtil de får en overraskende vidunderlig cremet konsistens. Hvem skulle have troet det. Gerne hakket mørk chokolade på toppen.

Serveret: Spis klogere med vores ugentlige madklummer.