Udbenet. Hvordan går det en by på 8.000, når slagteriet lukker, og 800 mennesker bliver fyret? Reportage fra Sæby, der har fået byens hjerte revet ud.

På slagtebænken

20. april trådte fabrikschef Jesper Sørensen op på en stol i kantinen på Danish Crowns slagteri i Sæby. Foran ham stod flere hundrede slagteriarbejdere. Det var varmt, og mikrofonen virkede ikke. Han måtte råbe til slagterne, som stod uniformeret med blå og hvide striber, træsko, hårnet og tomme blikke.

Slagteriet skal lukke, lød beskeden, og hver eneste ansat skal finde et nyt arbejde. Efter lidt mere end tre ugers forhandlinger og nyttesløse redningsforsøg løb tiden ud i mandags. Beslutningen står ved magt. Slagteriet, der har eksisteret i 112 år, lukker i midten af juli.

Blandt tilhørende den dag var Danny Rosenkilde, der den dag sine grove hænder og sin bramfrie tale til trods så sig selv som en lille mand i et stort spil: en dominobrik væltet i en global kaskadereaktion, som med Putins invasion af Ukraine har ramt det danske svinemarked.

På slagteriet ved den nordjyske kyst kalder de ham Dansk-Folkeparti-Danny. Han har været med Pia Kjærsgaard siden dengang i 1995, fortæller han, hvor partiet blev grundlagt. Hans fortid på slagteriet er endnu ældre. Han udbenede sin første gris som 18-årig. Det er 38 år siden, og han har været der lige siden.

»Vi er tossede på den øverste ledelse. Vi er altid i top to af fabrikkerne, når ugeregnskabet kommer, men det er os, de lukker,« siger Danny Rosenkilde. Trængt har slagteriet dog været længe. Det seneste år har de ansatte været i skrotbunkerne for at finde reservedele, når maskinerne gik i stykker, fortæller han. Alt, hvad der kunne spares væk, er blevet sparet væk.

Massefyringerne og lukningen af slagteriet er selvsagt en tragedie for slagteriarbejderne og deres familier. Men det kan heller ikke undgå at sprede sig som ringe i vandet, når tomrummet fra 800 arbejdspladser suger luften ud af Sæby.

»Jeg tror aldrig, vi kommer os over det,« siger borgmester Birgit S. Hansen, hvis mormor og far arbejdede på slagteriet. »De næste 100 år vil nogen kunne huske det.«

Ringe i vandet

For at få en fornemmelse af, hvor sammenflettet slagteriet er med Sæby, behøver man bare at se på et dronefoto. Selve byen er bygget rundt om slagteriet med en placering midt i byen med 300 meter til gågaden og flere kilometer til industriparken.

Slagteriet er en enorm bygning af røde mursten. Taget er plastret til med kromfarvede rør og skorstene. Alle indbyggere har et familiemedlem, som har skåret grise langs slagtebåndet.

Slagteriet har udviklet sig til en af Nordjyllands tre største private arbejdspladser. I Sæby har man altid slået ring om slagteriet. Lokalplanerne er tilpasset slagteriet. De har fået et rensningsanlæg. Huse er blevet opkøbt, så det kunne udvide. I september begyndte man sågar at lave en spildevandsledning til 25 millioner kroner til Danish Crown.

»Den første tanke, man har, når man står op, er: Bare slagteriet har det godt,« siger borgmester Birgit S. Hansen.

Hun er en populær socialdemokratisk borgmester i Frederikshavn Kommune. Tidligere rekordindehaver af den højeste stemmeprocent i landet. Ved de to seneste valg har mere end 40 procent af indbyggerne i kommunen stemt på hende. Hun er født, opvokset og bor i Sæby, kommunens næststørste stad.

»Jeg græder ikke over politik. Det kan ikke betale sig. Men den torsdag morgen klokken otte, hvor Jais Valeur, som er ceo i Danish Crown, ringede til mig, frøs jeg. Han sagde: 'Vi lukker matriklen i Sæby til sommer.' Ganske kort samtale, og så græd jeg. Jeg turde nærmest ikke ringe til min far, som er 92, for at sige det.«

Det var ikke kun borgmesteren, der følte sig lammet. Hele byen gik i stå den dag. Alle medarbejderne gik hjem for at sørge.

»Jeg kørte op på slagteriet om aftenen,« siger borgmesteren. »Der var helt stille.«

For at forstå, hvilke konsekvenser lukningen vil få, behøver man blot tage en tur rundt om slagteriet. På parkeringspladsen holder varevogne påtrykt navnene på lokale håndværkerfirmaer. Flere af dem har folk ansat, som arbejder på fuldtid på slagteriet. Mureren, blikkenslageren og smeden får nu en hel del mindre at se til. Kantinen skal ikke serviceres længere. Rengøringsfirmaet mister en stor opgave.

For byen vil lukningen også have andre konsekvenser. Danish Crown har slået 450 nye stillinger op på koncernens andre slagterier, hvoraf det nærmeste ligger i Horsens – 200 kilometer længere nede ad E45. Det kan for den enkelte slagteriarbejder i byen være en trøst, at et andet job venter – også selvom der er langt til Horsens, når man har slået sig ned i Nordjylland. Men for Sæby bliver det yderligere en ulykke, hvis så mange mennesker kommer til at flytte derfra.

»Det vil være endnu et søm til ligkisten, hvis de tager 450 borgere fra kommunen,« siger borgmesteren. »Det vil betyde færre børn i daginstitutionerne, færre spillere på fodboldholdene og et mindre skattegrundlag.«

Det udvikler sig tydeligvis til et tovtrækkeri mellem kommunen og Danish Crown om de slagteriarbejdere, som vil rejse fra Nordjylland. For at hjælpe dem videre vil Danish Crown afholde uddannelses- og jobmesse. De vil invitere til afklarende samtaler og arrangere busture til Horsens, så slagterne kan se fabrikken i Horsens og området, de ville kunne flytte til. Frederikshavns Kommune vil gøre nogenlunde det samme.

»Vi vil gerne have fat i dem, før Danish Crown kører dem væk i busser. Jeg kan godt forstå, at Danish Crown gerne vil have dem med, for en slagteriarbejder koster 60.000 at uddanne. Men jeg vil eddermame også gerne beholde de borgere,« siger Birgit S. Hansen.

Et andet kendt ansigt i byen ser hellere muligheder end udfordringer. Ansigtet tilhører Hans Ole Kalhøj, der ikke vil kalde sig selv bykonge, selvom han har holdt til i Sæby hele livet, er forhenværende formand for handelsstandsforeningen og virker til at kende samtlige af de mere end 8.000 indbyggere i byen.

Han sælger sæbynitterne den nyeste mode fra sin selvbetitlede og 27 år gamle tøjforretning på byens bedste placering. Selv er han iklædt ukuelig optimisme, lyserød sweatshirt fra Calvin Klein med en mønstret skjorte indenunder.

»Du får mig ikke til at tage ordet dødsstød i munden,« siger han. Kalhøj taler højere og højere for hvert ord, der falder. »Det er en kæmpe mulighed. Vi skal bare have et stort badehotel, der hvor slagteriet ligger.«

Når modemanden har afleveret sine pointer, læner han sig tilbage i stolen og retter på forholdet mellem kraverne på trøjen og skjorten, som i hans iver har forrykket sig.

»Vi skal satse på turisterne. Se bare på Skagen i den anden ende af kommunen. Der ligger turisterne 50 procent af kronerne i butikkerne. I Sæby er det 12.«

Fabrikschefen

Det er ikke første gang, Danish Crown lukker et slagteri. Det er heller ikke første gang, fabrikschef Jesper Sørensen oplever det. Han startede som slagter for 26 år siden på det hedengangne slagteri i Nørresundby. Derefter kom han til slagteriet i Bjerringbro, som også er lukket i dag. Nu er han med til at lukke slagteriet i Sæby efter fem år som fabrikschef.

Jeg græder ikke over politik. Det kan ikke betale sig. Men den torsdag morgen klokken otte, hvor Jais Valeur, som er ceo i Danish Crown, ringede til mig, frøs jeg.

Birgit S. Hansen, Borgmester i Frederikshavns Kommune

»Det handler om økonomi,« siger han.

Fra et transportbånd i loftet hænger døde grise med trynen mod gulvet på vej til en slagter med stor kniv for at blive skåret i mindre stykker. Fabrikschefen træder med et hurtigt trin mellem to af de 6.600 svin, som hver dag slagtes i Sæby. En tatovering sniger sig over kraven på termovesten.

»Vi er for mange mand til for få grise.«

Danmark er et stolt griseland. Vi har i mange år haft flest svin pr. indbygger på hele kloden. Men antallet af svin rasler ned, og det er en af årsagerne til, at slagteriet må lukke. Den seneste grisetælling blev offentliggjort i sidste uge. 10,7 millioner svin, lød den på. Det er det laveste antal i de 25 år, Danmarks Statistik har lavet opgørelserne.

Danish Crown er et andelsselskab ejet af landmænd, der avler grise, som de sælger til slagterierne. Derfor er en økonomisk krise i landbruget også en krise i Danish Crown. Den historisk lave grisetælling vidner om, at det er en dårlig forretning at sælge slagtesvin til danske slagterier. Til trods for at Danish Crown er i færd med at lave en aftale med landmændene om en mere stabil levering af slagtesvin, mener Jesper Sørensen ikke, at Danish Crowns ejere har svigtet deres egen virksomhed.

»Jeg har fandeme respekt for de landmænd. Vi andre har et realkreditlån på højst en håndfuld millioner. Nogle af dem skylder flere hundrede millioner. For landmændene er det et spørgsmål om, hvorvidt de kan gå i nul, måske tjene en årsløn, eller om de skal ud og låne penge. Det er et spørgsmål om overlevelse,« siger fabrikschefen. »Hvis du havde spurgt os inde på slagteriet: 'Hvad siger du til ikke at få løn det næste år, og du låner lige selv til at klare dig', så tror jeg, at de fleste havde svaret: 'Hvor hurtigt kan jeg rejse herfra?'«

Griseavl og krig i Ukraine

For at forstå den globale tektonik, der koster slagteriet i Sæby livet, må man tale med Karsten Flemin. Han er markedsanalytiker hos Landbrug & Fødevarer.

»Der er to årsager til, at vi ser et så stort fald i slagtningen af grise,« siger Flemin. »Det ene er et generelt fald i produktionen af grise i Danmark og Europa. Det andet er, at vi mister forholdsvis mange smågrise til udlandet.«

Han forklarer, at man laver grise på to måder: enten som slagtesvin, der sælges til slagterierne, deriblandt Danish Crown, eller som smågrise, der bliver solgt 30 kilo tunge til en anden landmand for at blive fedet op til en størrelse, der kan slagtes.

De danske svineavlere er særligt gode til at lave smågrise, men med krigen i Ukraine kom høje energi- og foderpriser. Pludselig blev det økonomisk attraktivt for de danske landmænd at sælge deres markafgrøder frem for at fodre deres grise med det. Det betød mange færre grise, og deraf kommer den rekordlave svinetælling.

Foderprisen blev fordoblet over sommeren sidste år. Energiregningen steg med en faktor syv eller otte. Som fabrikschefen siger, handler det om økonomi. Det gør det også for landmændene.

I dag er situationen, at smågrise kan sælges til en høj pris i udlandet som følge af, at den pris, Danish Crown betaler for slagtesvin, ikke er konkurrencedygtig. Det har fået flere danske landmænd til at lave smågrise og ikke slagtesvin, som Danish Crown ellers mangler i massevis.

For at se, hvordan Putins invasion tager sig ud i en dansk svinestald, skal man køre til Syvsten, der ligger syv kilometer fra slagteriet i Sæby. Her har Torben Farum, griseavler og formand for rådgivningsvirksomheden LandboNord, et dyrehold, hvor han laver 2.000 slagtesvin og 45.000 smågrise om året. Han sælger alle sine smågrise til udlandet.

»For hver smågris får jeg 800 kroner, når den vejer 30 kilo,« siger landmanden i de hvide gummistøvler, mens han peger på et kuld nyfødte grise.

Farum forklarer, at det koster cirka 500 kroner at fede en gris op til 30 kilo, samt at prisen på 800 kroner på en smågris er himmelhøj. Han har tidligere solgt slagtesvin til Danish Crown. Nu sælger han dem til konkurrenten, Tican, men det er et spørgsmål om tilfældigheder, siger han. Prisen på slagtesvin er lav hos både Tican og Danish Crown.

I sine unge dage arbejdede han på slagteriet i Sæby. Nu står han i sin egen stald og klapper en gris, der gnaver i hans gummistøvle. Spørger man ham, om han ikke svigter sin gamle arbejdsplads i Sæby ved at sætte sine grise på en svinetransport til Tyskland i stedet for at køre dem syv kilometer ned ad vejen, svarer han:

»Vi landmænd, som har valgt at eksportere vores grise i stedet for at sende dem ind til Danish Crown, har ikke gjort det for at optimere vores økonomi. Vi har gjort det for at overleve. Hvis det var et spørgsmål om at tjene en eller to millioner, synes jeg, at vi svigtede Danish Crown.«

Tilbage på slagteriet satser Dansk-Folkeparti-Danny nu på at få et job som vicevært i en boligforening. Ligesom mange af hans kolleger er han ufaglært. Arbejde til folk som Danny Rosenkilde findes ikke til overflod i Nordjylland og slet ikke til den løn, de får på slagteriet.

»Jeg skal skrue på nogle økonomiske knapper.«

For borgmester Birgit S. Hansen er der en vælger, som er særlig svær at stå til ansvar for: hendes 92-årige far, som har arbejdet på slagteriet. Det tog også en time, før borgmesteren fik samlet mod til at ringe til ham.

»Han spurgte: 'Har I snakket med dem, har I givet dem de billige spildevandstakster?' 'Ja, far, vi har gjort alt, vi kunne',« siger hun og sukker.

Den 92-årige skulle ikke have siddende på sig, at hans datter var skyld i, at slagteriet, Sæbys inderste kerne, lukker.