Hvad har billedbøger og popmusik tilfælles? Publikum er utålmodigt og krævende, formen kort, og appellen bred. Banale erkendelser lyder fedt, hvis doseringen er rigtig. En god billedbog er som en single på repeat: Sproget er skarpt, og rytmen sidder i skabet.

Rebecca Bach-Lauritsen og Rasmus Svarres Starman er en rockbilledbog, der mimer David Bowies 50 år gamle klassiker af samme navn. Kender man nummeret, kan man fornemme fraserne i baggrunden, og gør man ikke, giver bogen anledning til at sætte Bowie på pladespilleren. Starman i bogform handler om en mystisk mand, der stammer fra et ukendt sted i universet. Han lander på jorden med sin guitar og erklærer syngende sin forelskelse i en underskøn kvinde med sort hår og smukke øjne. De forenes kort under stjernerne, inden hun bliver bidt af en slange for at forsvinde ind i dødsriget. Som en anden Orfeus forsøger Starman at redde sin elskede tilbage til livet, men missionen er dømt til at mislykkes. Til sidst står kun guitaren tilbage, og læseren trøstes med følgende: »Det er bare historien, der slutter. Og historier kan altid starte forfra.«