DANSK politik er i en ekstraordinær situation. Det var begrundelsen for, at tre umage partier tog »et historisk skridt«, som de selv formulerede det, og fandt sammen i en flertalsregering. Kun sådan kan de nødvendige reformer gennemføres, lød det i den svulstige indledning til regeringsgrundlaget: et midterflertal, der samarbejder bredt i et »levende og åbent demokrati« med »transparens i de politiske processer«. Set i det lys er det besynderligt at konstatere, at selvsamme regering har trukket sig ind i en sort, uigennemtrængelig  kasse. Ingen ved, hvad der foregår derinde, intet slipper ud, og den offentlige debat omkring den dør hen.

POLITIK og interessekamp i et demokrati må ske i det åbne, deri har regeringen ret. Nu beskylder Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, oppositionen for ikke at leve op til sin rolle og komme med seriøse modforslag til regeringens politik. Det er altså oppositionens skyld, at den politiske debat er så fattig. Men Madsen bør se sig selv i spejlet. Det er altid regeringens planer og udspil, der driver den offentlige debat med ideer, forslag og prøveballoner. SMV-regeringen er derimod musestille. Statsministeren er nærmest forsvundet. Udenrigsministeren på rejse i verden. Og Venstres ledelse uafklaret.

Fortsæt uden at betale en krone

Få adgang til artiklen, vores nyhedsbreve og mange flere login-fordele.

Se mere