Ikke så mærkelig komet
Et isbjerg af hydrogen, en asteroide – en rumsonde fra det ydre rum? Det cigarformede himmellegeme Oumuamua har vakt debat, siden det dukkede op i solsystemet i 2017, men nu mener amerikanske astronomer at have fundet en endelig – og naturlig – forklaring på det flyvende objekt og dets mærkværdige adfærd.
Først tog Oumuamua en uventet drejning omkring Solen, så observerede teleskoper ingen hale af gas eller støv, som man normalt ser omkring kometer. Desuden satte den farten op på vej væk fra solstrålerne, og den kunne derfor heller ikke være en asteroide. Kun én ting var sikker: Det mystiske objekt var rejst hertil fra et andet solsystem, hvilket aldrig var sket før.
Så hvad er Oumuamua? Det er en sonde fra det ydre rum, foreslog den tidligere leder af Harvard Universitys afdeling for astronomi Avi Loeb i begyndelsen af 2021. Nej, det er et frossent isbjerg af nitrogen, som for en halv milliard år siden løsnede sig fra en exoplanet, replicerede to astronomer fra Arizona State University samme år.
Men forklaringen er i virkeligheden meget mere simpel, mener astronomerne bag det seneste studie. Oumuamua er en mørk komet fra et andet solsystem. I mødet med kosmiske stråler på vej fra et solsystem til et andet er der blevet dannet hydrogen inde i dens isfyldte overflade, skriver de. Varmen fra Solen har så fået hydrogenet til at fordampe, og det har fået himmellegemet til at rotere og accelerere på en hidtil uset måde. Den teori bakkes op af eksperimentelle forsøg og øvrige observationer.
Siden 2017 har man opdaget yderligere seks mørke kometer – alle med lignende form og helt »naturlige« bevægelser. haubart
Nature, 22. marts
Krabbekraft
Hummere, krabber og skaldyr i det hele taget smager himmelsk. Men bagefter ... når skallerne ligger og fylder og lugter ilde i skraldespanden, kan man godt fortryde sin last.
Det er der måske råd for. Et hold kinesiske og japanske bioingeniører har sammen kastet sig over krabbeskallers skjulte ressourcer og omdannet dem til en vigtig komponent i batterier.
Det koster to timers opvarmning af de allerede ildelugtende krabbeskaller ved 700 grader. Derefter skal skallerne renses, vaskes og tørre. Næste dag står man med rent og meget hårdt kulstof – et materiale som fungerer godt i natriumbatterier. Mere præcist blandes kulstoffet nu op med eksempelvis jern- eller tinsulfid, hvorefter det kan bruges som anode, det vil sige den negative pol, i natriumbatteriet.
Kulstof skabt af krabbeskaller udmærker sig ved at være meget porøst. Derved har materialet en meget stor overflade, hvorfor det er velegnet til at flytte elektroner og ioner rundt.
Det videnskabelige resultat, som er publiceret i tidsskriftet ACS Omega, er fremkommet ved at bruge regulært restmateriale, altså kasserede skaller fra fødevareindustrien. Forskerne understreger, at materialet også er billigt, holdbart og glimrer ved at være bionedbrydeligt. I forsøget er to anoder, baseret på krabbekulstof, testet. De holdt til at blive op- og afladet 200 gange.
På den negative side tæller, at natriumbatterier ikke kommer op på siden af litiumbatterier, hvad angår energitætheden. Litiumbatterier er stadig langt mere potente. eiby
Cosmos Magazine, 20 marts
ACS Omega, 28. februar
Trusler fra rummet
Livet er altid farligt på en planet i solsystemet, og en af truslerne er asteroider, der nærmest dagligt kommer i nærheden af Jorden. I morgen flyver den 55 meter store asteroide 2023 DZ2 således forbi i en afstand af omkring 200.000 kilometer, men hvis den ramte, ville det efterlade et krater på mindst en kilometer i diameter og et par hundrede meters dybde.
Den 26. april passerer den 400 meter store asteroide 2006 HV5 forbi os, men heldigvis i en god afstand på 2,5 millioner kilometer. Hvis den ramte Jorden, kunne den skabe et krater på 15 kilometer i diameter og en kilometer i dybden. Et sådant krater findes i Kasakhstan, hvor Zhamanshin-krateret blev dannet efter et nedslag for 900.000 år siden.
Vejr og vind slider imidlertid på kraterne, og efter at have brugt satellitbilleder af området for at finde cirkelformede strukturer mener forskere fra NASAs Goddard Space Flight Center, at Zhamanshin-krateret lige efter nedslaget var langt større og omkring 30 kilometer i diameter. Asteroiden, der skabte krateret, må derfor også have været større og omkring en kilometer i diameter.
NASA-forskerne mener, at tre andre kratere på størrelse med Zhamanshin, og som alle er dannet inden for den seneste million år, også har været langt større, end resterne viser i dag. Hvis den analyse er korrekt, betyder det, at Jorden inden for den seneste million år er blevet ramt af et dusin asteroider på en kilometer eller mere i diameter, og det er omkring ti gange hyppigere end hidtil antaget. Erfarne kraterforskere er dog ikke enige i, at de gamle kratere har været større, og påpeger, at de nye ydre ringe både er svære at identificere og kan skyldes materiale, der er kastet ud fra nedslaget.
NASA har fundet omkring 150 asteroider, som er mere end en kilometer i diameter, og som kan udgøre en risiko for Jorden. Der er dog ikke grund til umiddelbar panik, for kun en enkelt er optaget på den såkaldte Sentry-liste, hvor man ikke kan udelukke, at den er på kollisionskurs. I givet fald vil det dog først ske i år 2880. jopp
Science, 20. marts
