J.K. Rowling har haft en af moderne tids mest besynderlige skæbner. Flere generationer af unge har dyrket den britiske forfatter som deres åndelige mor. Det er ikke svært at forstå hvorfor. Rowling har den sjældne egenskab, hun deler med Astrid Lindgren, at hun tager sine læsere alvorligt. Hun skriver om livets sværeste sider: sorg, ensomhed, udstødelse og død. Hun skriver også om modet til at stå ved sig selv. Lige præcis det budskab er kernen i vor tids mest brændende splid.

ROWLING er i øjeblikket genstand for en podcastserie, der indtil videre er kommet i fem afsnit. Den er fascinerende at lytte til. Tilrettelæggeren, Megan Phelps-Roper, kommer ud af en kristen sekt, som hun forlod for ti år siden med den konsekvens, at hun måtte bryde med hele sin familie. Der er ingen tvivl om, at hun spejler sig i Rowling. Men podcasten er meget mere end et velvilligt interview. Det handler om de sidste 25 års kulturkampe. Det vil være nyt for mange, at kristne grupper i USA i sin tid krævede Harry Potter-bøgerne fjernet fra skolebibliotekerne og advarede heftigt mod bøgernes dyrkelse af trolddom.

Fortsæt uden at betale en krone

Få adgang til artiklen, vores nyhedsbreve og mange flere login-fordele.

Se mere