Arbejdskraft. Regeringen planlægger at øge karakterkravet til gymnasiet. Vil det skaffe flere dygtige faglærte at tvinge unge ind på erhvervsuddannelserne?

På den forkerte hylde

Det er ikke nogen hemmelighed, at der mangler faglærte. Omsorgssektoren spejder efter sosu’ere, industrien savner faglærte med tekniske kompetencer, og byggefagene kunne godt bruge flere håndværkere. Det er også svært at se, hvordan behovet for faglært arbejdskraft til den grønne omstilling skal dækkes.

Knapheden på faglærte medarbejdere vil formentlig kun blive værre de kommende år. Mange seniorer med praktiske færdigheder forlader arbejdsmarkedet, og hullet efter dem bliver ikke fyldt ud. Skal man tro analyser, vil der frem mod 2030 opstå en mangelsituation på omkring 80-100.000 faglærte.

Udfordringerne er velkendte og hidtil ikke blevet adresseret i noget større omfang. Men den nye regering annoncerer, at nu skal der ske noget.

Erhvervsskolerne står til at få et substantielt økonomisk løft for at gøre uddannelserne mere attraktive med blandt andet mere moderne udstyr. Pengene skal formentlig skaffes fra andre dele af uddannelsesområdet. Det ligger i kortene, at en del af provenuet på at sløjfe det sjette SU-år for studerende på universiteterne samt en del af besparelsen ved at halvere op mod halvdelen af kandidatuddannelserne vil blive anvendt på at styrke erhvervsskolerne. Det vil i så fald være omfordeling fra akademikerne in spe til fremtidens faglærte, og den fortælling rummer i sig selv en pointe.

Står det til regeringen, skal flere søge ind på erhvervsuddannelserne. Desuden skal det høje frafald på næsten 40 procent mindskes. Det er ambitioner, som også tidligere regeringer har haft, og de er ikke just politisk omtvistede. Alle vil gerne have flere faglærte.

Mere kontroversielt er det, at SVM samtidig er parat til at se på mulighederne for at begrænse adgangen til gymnasiet for at få flere unge til at vælge erhvervsskolerne og lukke færre unge med tvivlsomme boglige evner ind på gymnasiet. Det er langtfra givet, at den brede middelklasse vil bifalde, at deres børn kan risikere at blive afvist ved døren til gymnasiet, hvor stx er den suverænt mest populære ungdomsuddannelse, fordi karaktererne pludselig ikke er høje nok til at honorere et skærpet adgangskrav. Balladen om den nu skrottede elevfordeling til gymnasierne efter forældrenes indkomst kan vise sig at være krusninger i forhold til et oprørt hav af vælgere, der ikke vil finde sig i, at deres børn måske afskæres fra at blive studenter.

Ramaskriget

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye betoner, at regeringen ikke har lagt sig fast på at indføre skærpede adgangskrav til gymnasiet. Men han lægger ikke skjul på, at der er brug for »at få brudt den hovedvej«, der går gennem det danske undervisningssystem.

»Folkeskolen er blevet en forskole til gymnasiet. Automatikken er, at når man er færdig med 9. eller 10. klasse, går man i det almene gymnasium. Jeg har ikke noget imod, at man vælger det almene gymnasium. Men det skal ikke være sådan, at det naturlige er at gå i gymnasiet, og at man skal stikke ud fra normaliteten for at vælge noget andet,« siger Mattias Tesfaye.

Han tror, at »en afledt effekt« af at skærpe karakterkravet til gymnasiet vil være, at flere unge kommer ind på erhvervsuddannelserne. Spørgsmålet er så, om ikke der er fare for at få elever ind på uddannelserne, der ikke er motiverede for at blive faglærte?

»Det er rigtigt, at hvis ikke man kan komme ind der, hvor man drømmer om at komme ind, så må man finde ud af, hvor man næsthelst vil ind. Det er jo ikke anderledes end på mange af de videregående uddannelser, hvor man ikke lever op til kravene for at komme ind på drømmestudiet. Så må man også finde ud af, hvad man næsthelst vil,« siger Mattias Tesfaye.

Hans hovedsigte er nu ikke at dirigere flere unge ind på erhvervsuddannelserne ved at kræve højere karakterer for at komme i gymnasiet. »Vi skal ikke lave adgangskrav det ene sted i uddannelsessystemet for at løse problemer et andet sted,« siger Mattias Tesfaye. For ham handler sagen mere om at tilgodese gymnasieskolen end om at skaffe flere faglærte ad den vej.

»Et skærpet adgangskrav til gymnasiet er ikke løsningen på erhvervsuddannelsernes problem. Det skal begrundes i gymnasieskolen selv. Altså; hvem er det, man vil have til at gå i gymnasiet? Det skal adgangskravet svare til. Og det er ud fra en antagelse om, at der i dag er unge, som starter på det almene gymnasium, som ikke burde gå der. De får ikke nok ud af det selv, og de er med til at trække niveauet ned for resten af klassen. Det, der driver mig, er, at jeg hører fra blandt andet undervisere i gymnasiet, at nogle unge er havnet på den forkerte hylde. Det er hverken til gavn for dem eller resten af klassen. Og så er det relevant at kigge på, om vi lukker de rigtige ind eller ej,« siger børne- og undervisningsministeren.

Han er på det rene med, at forehavendet er ømtåleligt.

»Jeg ved godt, at der hurtigt rejser sig et ramaskrig i Danmark, hvis alle ikke har fri adgang til alt. Men sådan kan vi altså ikke lave uddannelsespolitik i et skattefinansieret velfærdssamfund, hvor fælleskassen betaler gildet. Når det er samfundet, der betaler for uddannelsen, er det rimeligt, at samfundet stiller krav til, hvem der kan komme ind,« tilføjer Mattias Tesfaye.

Kun for de dumme

De nuværende optagelseskrav til stx, hhx og htx har som udgangspunkt, at eleverne skal have mindst 5,0 i snit i de lovbundne prøver i grundskolen. Der er dog en række undtagelsesmuligheder, og det er svært at opdrive en undervisningsordfører, der på stående fod kan redegøre for, hvad der egentlig skal til for at komme i gymnasiet.

Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, ser gerne et skærpet og letforståeligt adgangskrav. Det vil reducere antallet af elever i gymnasiet, der ikke har de boglige færdigheder, og det vil få flere unge ind på erhvervsuddannelserne.

»Der er jo over 100 erhvervsuddannelser, så der er gode muligheder for at finde den, der passer til en,« siger han.

I dag søger 20 procent af de unge fra 9. eller 10. klasse direkte ind på erhvervsuddannelserne, og andelen har været omtrent konstant i snart mange år. Da en bred kreds af partier tilbage i 2014 aftalte en reform af de praktiske uddannelser, satte man sig ellers højere mål. I 2020 skulle andelen op på mindst 25 procent, og i 2025 skulle den stige til mindst 30 procent. Det første mål er altså mildt sagt ikke nået, og det andet kan man også allerede nu skyde en hvid pind efter.

»Det er ret vildt, at der en politisk aftale, som alle egentlig er ret ligeglade med, om vi opnår eller ej,« siger forbundssekretær Kasper Palm fra Dansk Metal.

Her er man glad for, at regeringen lægger op til at begrænse adgangen til gymnasiet. Kasper Palm peger på, at der i dag er dimensionering på erhvervsuddannelserne til for eksempel dyrepasser, guldsmed og fotograf, som er fag med høj ledighed og få lærepladser. Derfor er det ikke urimeligt også at sætte et loft over antallet af studiepladser på gymnasierne, mener han.

Alligevel er han bekymret for de mulige konsekvenser af at hæve karakterkravene til at komme i gymnasiet: »Jeg er ked af, hvis det bliver udlagt sådan, at kun de kloge kan komme i gymnasiet, og så må de dumme gå til erhvervsuddannelserne,« tilføjer Kasper Palm.

Blandt de i alt 47.000 nye elever på erhvervsuddannelserne i skoleåret 2021/22 var 29.000 ældre end 20 år. Derfor er det delvist misvisende, at de praktiske uddannelser formelt rubriceres som ungdomsuddannelser. Potentialet for at få flere voksne ind på erhvervsskolerne synes samtidig at være uindfriet. Der er således godt 200.000 borgere mellem 20 og 34 år, der kun har fuldført grundskolen. Ifølge Mattias Tesfaye bør systemet indrettes, så det i endnu højere grad end i dag tiltrækker ufaglærte voksne for at uddanne dem til faglærte.

Den tankegang støtter Lars Goldschmidt, næstformand i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne. Derimod har han ikke tiltro til at øge adgangskravet til gymnasiet for at drive flere unge ind på erhvervsuddannelserne:

»Vores uddannelser vil få store udfordringer med, at de mangler motivation. Så jeg tror ikke på, at et tvangselement vil føre til rigtig dygtige elever.«