Kommentar. Jo flere børn, jo mere sygdom i en familie. Måske kan flere virusinfektioner i de tidlige år forklare, hvorfor lillebrødre og lillesøstre klarer sig dårligere end familiens førstefødte.

De syge år

Den, man elsker, smitter man. Det var læren under pandemien, og det gælder også nu, hvor diverse forkølelsesvirusser får næser til at løbe: Det er ofte i familiens trygge favn, vi bliver syge.

Især er det familier med små børn, der hiver forkølelser hjem. Ifølge et amerikansk studie fra 2015 stiger mængden af virusser med antallet af børn i hjemmet. Studiet fulgte 26 husstande i Utah gennem et år, og her viste det sig, at personer uden børn havde virus i kroppen tre-fire uger om året, mens det steg til hele 18 uger, når der var bare ét barn i husstanden. Hos familier med to børn fandt man virus i mere end halvdelen af ugerne, og i studiets største familie med seks børn var der virus til stede i hele 45 uger om året.

Det er dog værd at bemærke, at man ikke nødvendigvis er syg, fordi en pcr-test kan registrere virus i næsen: I studiet var der således kun symptomer ved halvdelen af de registrerede tilfælde.

OGSÅ ET STUDIE FRA 2021 med danske data fremhæver familiens betydning. Her ser økonomer fra blandt andet Stanford og Københavns Universitet på søskendepar, der blev født mellem 1980 og 2015, og finder, at den yngste har to til tre gange højere risiko for at blive indlagt med en luftvejsinfektion i det første leveår end sin ældre søster eller bror. Det gælder især for mindre søskende, der er født i efteråret eller om vinteren, hvor virusser cirkulerer, og for søskendepar med lille aldersforskel. Det skyldes ifølge forskerne, at de ældre børn hiver virus med hjem til de yngste, der således bliver mere sårbare, når der er smitte i omløb.

Studiet viser nemlig også, at det rammer lillebror og lillesøster hårdere, når der er udbrud af eksempelvis RS-virus i lokalområdet. Det måler de ved at se på antallet af hospitalsindlagte børn, og en høj forekomst øger den yngstes risiko for indlæggelse mere, end det gjorde, da den førstefødte var på samme alder.

ØKONOMERNE UNDERSØGER også konsekvenserne på lang sigt. For mindre søskende gælder den effekt, at hvis der var mange lokale tilfælde af luftvejsinfektioner i deres første leveår, så klarer de sig en smule dårligere i uddannelsessystemet og tjener færre penge som 30-årige end børn fra områder med lav smitte. Samme effekt findes ikke hos de førstefødte. Derfor lufter økonomerne den teori, at det netop er den større eksponering over for luftvejssygdomme i det første leveår, der kan forklare en stor del af den forskel i uddannelse og indkomst mellem ældre og yngste søskende, som længe har været dokumenteret i forskningen.

Noget tyder altså på, at corona ikke er den eneste virus, der har potentiale til at forme vores liv og samfund, og at det kan foregå ad snirklede veje, vi endnu ikke helt forstår.