Kronik. Vi kan ikke kræve en heroisme af danske lærere i klasselokalet, vi ikke kræver af andre

Profeten i rummet

Regeringen har indkaldt til forhandlinger om at tilføje Muhammedkrisen til folkeskolens historiekanon. Tanken er at udvikle ikkeobligatorisk undervisningsmateriale med JPs tegninger, som lærerne frivilligt kan benytte sig af – eller lade være. Umiddelbart støttes forslaget af oppositionen samt SF, mens regeringen og resten af venstrefløjen indtil videre er imod. Først og fremmest fordi de er imod visningen af muhammedtegningerne i folkeskolen.

Forhandlingerne bør utvivlsomt falde ud til støtte for forslaget. Undervisere bør have mulighed for at vise tegningerne, men de bør ikke tvinges til at gøre det. Man kan ikke bogstaveligt talt kræve af danske folkeskolelærere, at de risikerer deres liv og sikkerhed ved at vise tegningerne. Heri ligger et knæfald for voldsmanden, men det er svært at se, hvordan det kan være anderledes. Vi kan ikke kræve en heroisme af danske lærere, vi ikke kræver andre steder i samfundet.

Andre læser også