Greta Thunbergs nye bog, Klimabogen – som er udkommet samtidig i 14 lande og ifølge Politikens Forlag er »et uundværligt redskab for alle, der vil være med til at redde verden« – er et stort didaktisk projekt. Oplysning til borgerne om klimaet, 450 sider med forskere, skribenter og aktivister fra hele verden, som i korte indlæg behandler hvert sit tema – koralrev, jetstrømme, mediernes rolle, landbruget – og så, på cirka hver 20. side, leverer Greta herself små bombastiske tekstbidder om, hvor skidedårligt det hele går.

De korte ekspertindlæg er det bedste: Jeg vidste ikke, at de ti procent rigeste kinesere har et højere CO₂-fodaftryk end de ti procent rigeste i Europa. Eller at en sænkelse af hastighedsbegrænsningen på de tyske motorveje til 130 km/t. hvert år ville spare verden for lige så meget CO₂, som de 60 mindst udledende lande tilsammen udleder. Eller at … »hvis ulvebestanden i Nordamerika fik lov til at vokse til sin naturlige størrelse, ville det mindske bestanden af planteædere og årligt lagre lige så meget kulstof, som 30 eller 70 millioner biler udleder«.