Mette Frederiksen vil under sine forsøg på at danne regering være afhængig af tre røde mandater fra nord – ét fra Færøerne og to fra Grønland. Uden dem intet sikkerhedsnet under det røde flertal, hun som kongelig undersøger kan true med, så længe forhandlingerne over den berømte midte pågår. Skulle forsøget på midten fejle, bliver afhængigheden af Nordatlanten kontant og direkte.
Lars Løkke Rasmussen skumlede straks på valgnatten over Mette Frederiksens nordatlantiske redningsplanke: »Hvis vi ser på Danmark – altså ikke riget Danmark – så er der jo ikke et rødt flertal,« sagde han. Han kunne have tilføjet, at stemmeprocenten i Grønland var helt nede på 47,8 procent. Over halvdelen af de grønlandske vælgere deltog ikke i det valg, der sikrede Mette Frederiksens magtbase. Men i Folketinget vejer alle mandater lige tungt, og Mette Frederiksen kan nu fryde sig over den betydelige omhu, hun siden forrige valg har lagt i plejen af både Thorshavn og Nuuk.
Viljen til at forme Rigsfællesskabet, så det i højere grad passer færinger og grønlændere, har sikret hende velvilje i begge øriger; nyttigt nu, hvor hendes bestræbelser hviler på det snævrest tænkelige flertal.
Støtten fra nord vil straks blive fulgt af kontante krav om modydelser. Selv Sjúrdur Skaale, der siden 2011 har siddet i Folketinget for Javnadarflokkurin, de færøske socialdemokrater, understreger, at hans opbakning på ingen måde er betingelsesløs:
»Jeg har før valget sagt, at vi støtter Mette Frederiksen, men det kræver selvfølgelig, at vi opnår en passende forståelse. Jeg er ikke medlem af det danske socialdemokrati. Jeg repræsenterer vores eget parti,« siger han.
Han ønsker ikke mindst garantier fra Mette Frederiksen, så fiskeri, handel og andre civile sager, som færingerne selv kontrollerer, ikke bliver syltet yderligere ind i dansk sikkerhedspolitik og underlagt dansk kontrol. Færingerne brød sig eksempelvis ikke om den måde, Mette Frederiksens regering masede på for at få færingerne til at fravælge kinesiske Huawei som leverandør af 5G-netværk.
»Vi må have en fælles arbejdsform, hvor Færøerne ikke mister selvstændighed,« siger Skaale til Weekendavisen. Hans krav om modydelser har gyldighed straks, og uanset om Mette Frederiksen finder et flertal uden om de nordatlantiske.
Intet om os uden os
Tilsvarende i Grønland. Det genvalgte folketingsmedlem Aaja Chemnitz Driefer har siddet i Folketinget for Inuit Ataqatigiit siden 2015, hvor partiet var søsterparti til SF, men i dag kalder hun sig Grønlands frie stemme.
Hun støtter Mette Frederiksen, men udelukker ikke de blå. Lars Løkke Rasmussen er vellidt i Nordatlanten, og heller ikke Aaja Chemnitz Driefers hjælpende hånd til Mette Frederiksen er gratis:
»Grønland skal sidde med i forhandlinger, som har med Grønland at gøre. Det betyder også på socialområdet, forsvarsforlig og i udenrigspolitisk råd,« sagde hun straks efter valget til nyhedsmediet Sermitsiaq.ag.
Aki-Matilda Høegh-Dam, der er genvalgt for Siumut, Socialdemokratiets grønlandske søsterparti, har ikke formuleret konkrete krav, men er stærkt optaget af Grønlands statsdannelse, og hun blev topscorer i Grønland. Både hun og Aaja Chemnitz Driefer repræsenterer den regerende koalition i Nuuk, hvor forventningerne til Danmark ligesom på Færøerne er vokset i takt med Færøernes og Grønlands betydning for rigets sikkerhed og alliancen med USA.
Ned i ubåden
I Nuuk nyder beslutningstagerne intens interesse fra diplomaterne på USAs konsulat, og selvtilliden styrkes på samme måde på Færøerne. Da den amerikanske flådes 170 meter lange atomdrevne ubåd USS Georgia 25. august dukkede op fra dybet ud for Thorshavn, var lagmanden, udenrigsministeren og Lagtingets udenrigsudvalg som en helt særlig gestus inviteret ombord.
I fem timer blev gæsterne ført rundt i det seks etager dybe fartøj med missilbatterier og frokost hos kaptajnen og USAs nye ambassadør i København, Alan Leventhal, dennes hustru og USAs militærattaché.
»Det styrker selvfølgelig selvfølelsen. Det sker kun meget, meget sjældent, at udlændinge får lov at komme ombord på sådan en ubåd,« siger Sjúrdur Skaale, der var med. Færøernes udenrigsminister, Jenis av Rana, skrev en begejstret artikel om det »sejlende hjem, som bevæger sig helt op i færøsk farvand, for der at være med til at sikre fred og tryghed«.
Både Washington og København plejer systematisk forholdet til Nuuk og Thorshavn. De nye krav, Mette Frederiksen vil møde, føjer sig til et i forvejen ekspanderende samarbejde, hun selv har sat nyt tempo på. Under valgkampen antydede hun, at nye tilskud til Grønlands skrantende sundhedsvæsen kan blive nødvendige, og både i Nuuk og Thorshavn har man også på de tunge sikkerhedspolitiske sager vænnet sig til sidde med til bords i en grad, der ikke er set tidligere.
Nuuk fik i maj ligefrem forsvarsminister Morten Bødskovs underskrift på, at Grønland vil blive inddraget i forhandlinger om næste forsvarsforlig. I Thorshavn forventer man samme forplejning.
