Selvrefleksion. Hvad afgjorde valget? Om to år leverer valgforskningen et gennemanalyseret svar. Men før da har valgforskerne deltaget i den løbende fortolkning – og måske også selv haft en effekt på udfaldet.
Selvopfyldende profetier
En valgforskers hoved kan kun eksplodere én gang. For Martin Vinæs Larsen skete det i efterårsferien, da en meningsmåling viste blå vælgeres overraskende store opbakning til Lars Løkke Rasmussen som statsministerkandidat. Martin Vinæs Larsen er lektor og valgforsker ved Aarhus Universitet, og Berlingske bad ham om et bud på, hvad der ligger bag Løkkes succes. Det havde han svært ved at give, for hvordan kunne en tidligere meget upopulær politiker nu være manges foretrukne statsministerkandidat?
Netop spørgsmålet om Moderaternes succes kan levere stof til valgforskere i årevis, men det er der ikke tid til at vente på. Fortolkningen har været i gang længe, og to faktorer, der direkte involverer valgforskerne selv, kan have spillet ind: Den ene er, at fremgang i meningsmålinger ser ud til at avle mere medgang. I forskningen kaldes det the bandwagon effect, og et studie fra 2017 af blandt andre Martin Vinæs Larsen påviser effekten blandt danske vælgere: Læser man om et parti, der går frem i målingerne, bliver man mere tilbøjelig til at stemme på det. Til gengæld kan man ikke dokumentere den modsatte effekt – dårlige meningsmålinger skræmmer ikke i sig selv endnu flere vælgere væk.
Del:

