Beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere har aldrig været højere end nu, og deres langtidsledighed har aldrig været lavere. Realiteten er, at der i dag er en historisk lille forskel mellem danskeres og ikkevestlige migranters tilknytning til arbejdsmarkedet.
De opmuntrende tendenser på integrationsområdet rulles ud i en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) offentliggør fredag. Kort fortalt er historien, at det økonomiske opsving – der har stået på siden 2013 kun afbrudt af en kortvarig periode i 2020 på grund af coronaen – har lempet rekordmange indvandrere med ikkevestlig baggrund ind i et job. Ifølge de seneste tal har 177.000 ikkevestlige indvandrere et lønmodtagerarbejde. Det er en stigning på 19 procent på tre år.
Går man længere tilbage i tiden, er udviklingen endnu mere markant. Siden 2016 er antallet af ikkevestlige migranter med et lønmodtagerjob øget med 50 procent; nemlig med 59.000 personer.
De mange nye medborgeres indtog på arbejdsmarkedet ændrer ikke på, at beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere fortsat er langt lavere end danskernes. Beskæftigelsesfrekvensen for danskere mellem 15 og 64 år er 75,6 procent. For ikkevestlige migranter er den 58,6, hvis man ser bort fra ukrainerne, der i stort tal er kommet hertil efter Ruslands angreb på Ukraine. I løbet af de senere år er de ikkevestlige indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet dog steget anseligt. Tilbage i 2016 var deres beskæftigelsesgrad 43,5 procent. Med andre ord er beskæftigelsesgraden blandt migranter fra ikkevestlige lande øget med 15 procentpoint på bare seks år.
Dermed nærmer de ikkevestlige indvandreres fodfæste på jobmarkedet sig nu danskernes. Det såkaldte beskæftigelsesgab, der opgør forskellen i arbejdsmarkedstilknytning mellem danskere og migranter, er gradvist blevet mindre. I 2016 var gabet 27,2 procentpoint, i 2019 var det 22,1 procentpoint, og ifølge de seneste tal er forskellen nu nede på 16,9 procentpoint. Det er det laveste niveau nogensinde.
Det er ikke nogen hemmelighed, at kvinder med minoritetsbaggrund – særligt fra MENAPT-landene i Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet – oftere går hjemme, hvad der til dels er kulturelt bestemt. Men de ikkevestlige indvandrerkvinder er kommet mere ind i jobvarmen. Deres beskæftigelsesgab er på seks år reduceret fra 29,8 til 20,3 procentpoint. For indvandrermændenes vedkommende er gabet i samme periode mindsket fra 24,5 til 13,3 procentpoint.
Som chefanalytiker Jon Nielsen fra AE forklarer den gunstige udvikling i integrationen på arbejdsmarkedet:
»Det skyldes naturligvis, at der har været gode økonomiske tider, og at det i lang tid har været lønmodtagernes marked. Arbejdsgiverne har skullet lede lidt længere nede i bunken, og her befinder mange ikkevestlige indvandrere sig. Det er formentlig sket i kombination med, at beskæftigelsessystemet er blevet bedre til at integrere nyankomne. De skærpede krav og lavere ydelser har ikke så meget resulteret i, at folk er blevet mere forarmede. På grund af de gode konjunkturer har mange indvandrere faktisk kunnet reagere ved at finde sig et job,« siger Jon Nielsen.
Tosset barriere
Værd at bemærke er samtidig, at langtidsledigheden blandt ikkevestlige indvandrere er reduceret væsentligt. Nu udgør andelen, der hænger fast i langtidsledighed, beskedne 18 procent af alle arbejdsløse migranter fra ikkevestlige lande. Det er næsten nede på samme niveau som andelen af langtidsledige danskere.
Ifølge Jon Nielsen har det langvarige økonomiske opsving og den tiltagende mangel på arbejdskraft tvunget arbejdsgiverne til at hyre medarbejdere, der normalt står bagest i køen:
»Langtidsledige er folk, som arbejdsgiverne skal investere lidt mere i for at få produktive medarbejdere ud af dem. Men eftersom højkonjunkturen har buldret derudad i lang tid, kan arbejdsgiverne ikke tillade sig at være kræsne.«
Nicolas Johansen, teamchef i Politik og Analyse i FH, peger på, at beskæftigelsen ikke bare er steget blandt ikkevestlige indvandrere. Det samme gælder også handicappede og kontanthjælpsmodtagere, der ellers er erklæret ikkearbejdsmarkedsparate.
»På grund af højkonjunkturen har grupper, der traditionelt har svært ved at komme ind i jobåbningerne, fået en chance, fordi der har været øget efterspørgsel på arbejdskraft. Så når arbejdsgiverne åbner dørene, vil ikkevestlige indvandrere i vidt omfang blive en del af arbejdsmarkedet. Det handler ikke om at løse problemer ved at sætte ydelserne ned. Er der job, vil langt de fleste gerne tage dem og blive selvforsørgende,« siger han.
Ud over de tiltagende problemer med mangel på arbejdskraft er der ifølge DA også andre faktorer, der har bidraget til at øge ikkevestlige indvandreres beskæftigelse. En af de væsentlige er, at indsatsen over for nye flygtninge blev omlagt ved en trepartsaftale i 2016. Forhistorien var, at den store strøm af syriske flygtninge i 2015 havde åbenbaret svagheder i systemet. Skønt de fleste syriske flygtninge var friske unge mænd med gåpåmod, blev næsten ingen erklæret jobparate. Forklaringen? De kunne ikke dansk, og dermed kunne de ikke oprette et cv og registrere sig som jobsøgende på Jobnet.dk.
»Det var en tosset barriere,« siger uddannelses- og integrationschef Jannik Bay og tilføjer: »Med trepartsaftalen fik vi omlagt integrationsindsatsen, så nyankomne som udgangspunkt betragtes som jobparate og hurtigst muligt kommer ud i en virksomhed. Det har bevirket, at flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet er steget betydeligt.«
180-graders vending
Måske skal man heller ikke overse den lave integrationsydelse, der blev indført i 2015 for at give nyankomne indvandrere større incitament til at arbejde. ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed påviste i 2020, at den lavere ydelse fik flere mandlige flygtninge hurtigere i job.
»Konjunkturerne er det drivende for de ikkevestlige indvandreres beskæftigelsesfremgang. Men vi har god dokumentation for, at lavere ydelser også øger beskæftigelsen,« siger forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt.
Forhører man sig hos cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS, er der også andre grunde til, at beskæftigelsen for ikkevestlige indvandrere særligt er steget siden 2016. Her spiller indførelsen af kontanthjælpsloftet samme år en vis rolle. Loftet, der blev indført af den smalle Venstre-regering sammen med de øvrige borgerlige partier, satte en grænse for, hvor store sociale ydelser kontanthjælpsmodtagere kunne modtage.
S-regeringen og dens støttepartier afskaffede juni i år det omtvistede loft for at erstatte det med en ny model med indkomsttrapper. Ifølge Mads Lundby Hansen vil det uvilkårligt få konsekvenser for ikkevestlige borgeres beskæftigelsesgrad, nu hvor konjunkturerne tyder på at vende.
»Min forventning er, at beskæftigelsesgabet desværre vil bevæge sig den gale vej, og derfor er det ærgerligt med den nye kontanthjælpsaftale, der vil hæve ydelserne. Det vil få varige negative konsekvenser for beskæftigelsen,« tilføjer Mads Lundby Hansen.
Det er nu ikke risikoen for en tilbagegang i beskæftigelsen for borgere med ikkevestlig baggrund, der fylder i den verserende valgkamp. Det gør udlændingepolitikken som sådan heller ikke. Den har som bekendt haft en central placering ved de seneste mange valg, men i dag ligger emnet ifølge meningsmålinger langt nede på vælgernes liste over de væsentligste temaer. Tilstrømningen af asylansøgere fra egne uden for Europa er lav, og Mette Frederiksen har effektivt lukket Socialdemokratiets tidligere så skrøbelige flanke ved at adoptere de borgerlige partiers kurs.
Valgkampen denne gang er snarere en 180-graders vending i forhold til tidligere. Hvor bølgerne førhen har gået højt om stramninger, er det nu lempelser og afskaffelse af »skøre« regler, der diskuteres. Bagtæppet er en række historier i medierne om velintegrerede udlændinge, der er blevet klemt i paragrafferne og risikerer at miste opholdstilladelsen. Som noget nyt er det nu Venstre, De Konservative, LA og Moderaternes Lars Løkke – der har indført eller stået vagt om reglerne – som plæderer for at give dem et eftersyn, mens udlændingeminister Kaare Dybvad advarer mod at lovgive på baggrund af enkeltsager.
