Medicinsk. Barberer blev til kirurger, og lægegerning blev til en videnskab. Ny bog om oplysningstidens medicinske frontløbere i Danmark.
De skarpeste knive i skuffen
Onsdag den 9. september 1772 mødtes seks københavnske læger i en lejlighed i Østergade og stiftede Det københavnske medicinske Selskab. Initiativtager var lægen Johan Clemens Tode, der også lagde hus til det indstiftende møde. Selskabet eksisterer stadig i bedste velgående under navnet Det Medicinske Selskab i København, og det er i anledning af 250-året for selskabets oprettelse, at Klaus Larsen har udsendt bogen 1772. ”Selskabet” – barn af Oplysningstiden.
Allerede året før (i 1771) havde Tode stiftet Det kirurgiske Privatselskab, der havde til formål at løfte kirurgiens professionelle og videnskabelige stade. Tode og flere af hans kolleger fra Det Medicinske Selskab var begyndt som barberlærlinge. Først efter at have erhvervet svendebrev fortsatte de uddannelsen til kirurg. Tode var udlært hos sin svoger, der var amtskirurg i Tønder, og arbejdede flere år som kirurg for først senere at læse medicin i Leiden og Edinburgh. Netop forsøgene på at forene den praktiske kirurgi med medicinstudiet udgjorde et væsentligt mål for tidens bestræbelser på at samle erfaring og viden. Først i 1842 blev uddannelserne slået sammen, da det kirurgiske akademi blev nedlagt og Det Medicinske Fakultet skiftede navn til Det Lægevidenskabelige Fakultet.
Del:


