For første gang siden Anden Verdenskrig har man i Kreml igangsat en mobilisering for at vinde en krig. Ifølge forsvarsminister Sergej Sjojgu vil 300.000 mænd med militærerfaring i den kampdygtige alder blive indkaldt for at tjene i krigen i Ukraine. En del tyder dog på, at der på sigt kan blive tale om helt op til 1,2 millioner mænd, og der er allerede flere eksempler på, at folk uden erfaring også bliver indkaldt. Spørgsmålet er, om dette dristige tiltag vil kunne vende den hårdt prøvede russiske krigslykke?
Det vil det næppe.
For russerne er det bedste scenarium, at de mange nye soldater vil kunne gøre det sværere for ukrainerne at befri de besatte territorier. Dette vil potentielt kunne forlænge krigen, og så kan Putin håbe på, at krigstrætheden når at sætte ind hos ukrainerne og deres allierede, der i så fald vil presse på for, at landet opgiver territorier for at få fred. Krige kan udvikle sig uforudsigeligt, så det kan ikke udelukkes, at dette vil ske. Det er bare ikke særligt sandsynligt.
De mobiliserede soldater kommer til at være elendigt trænede. Der er meldinger om, at mobiliserede soldater modtager fra nul til en enkelt dags træning. Resten forventes de at lære i Ukraine, når de er nået frem. Selvom ukrainerne også har måttet begrænse tiden, de bruger på at udlære rekrutter, så får de stadig langt bedre træning ikke mindst hos deres allierede.
Høj kampmoral har vist sig at være en afgørende faktor i denne krig, og den er formentlig helt i bund for de mobiliserede soldater, der er sendt i krig mod deres vilje. Det vil næppe heller gavne moralen for dem, der tidligere i år underskrev kortvarige kontrakter med lovning om en høj løn, at de nu kan se frem til at være udstationeret på ubestemt tid. Mobiliseringen vil formentlig sænke moralen over en bred kam.
Krigen har også for længst etableret, at kvalitet trumfer kvantitet. Russerne var i markant overtal, da de forsøgte at invadere Kyiv med deres bedste soldater. Alligevel led de et ydmygende nederlag. Det skyldtes, at ukrainerne var klogere både strategisk og taktisk. Russerne har gennem hele krigen arbejdet ud fra en idé om, at kvantitet i sig selv er en form for kvalitet. Desværre for dem er det en forældet militær tankegang – et levn fra dengang, man kunne vinde slag ved at sende en masse soldater med bajonetter i stormløb mod fjenden. Men de tider er forbi.
Dertil kommer, at russerne allerede manglede basalt udstyr til deres soldater, inden mobiliseringen blev annonceret. Store dele af den russiske hær har måttet modtage donationer fra civile blot for at kunne forsyne deres egne soldater med simple ting som hjelme og underbukser. Dette problem kommer kun til at vokse, når antallet af soldater forøges, og den ukrainske vinter melder sin ankomst. Under Den Kolde Krig var Den Røde Hær indrettet til at kunne mobilisere i krigstid, men den infrastruktur er væk i dag. Billeder af rustne kalasjnikovgeværer fra hengemte fjernlagre, der er blevet uddelt til de nye soldater, er allerede gået viralt.
Og så er der den miserable russiske logistik. Den har gennem krigen været kronisk dårligt organiseret, træg og helt afhængig af jernbaneforbindelser. Det er allerede en stor udfordring for russerne at få ammunition, brændstof og andre forsyninger ud til deres tyndt bemandede frontlinjer, særligt efter at ukrainerne i sommer begyndte at anvende HIMARS til at udslette russiske ammunitionsdepoter. Hvordan det skal lykkes dem at forøge disse forsyninger markant, er svært at se for sig. Til gengæld er risikoen for, at de vil blive underforsynet, ganske reel, hvilket kan betyde, at de nye soldater frem for at styrke frontlinjerne i stedet belaster og svækker dem.
Havde Putin igangsat en fuld russisk mobilisering tilbage i foråret efter nederlaget ved Kyiv, ville det måske have kunnet sikre en russisk sejr, forudsat at man da havde planlagt mobiliseringen, trænet soldaterne ordentligt samt sikret, at de var tilstrækkeligt udrustede. Men Putin tøvede, indtil det gik så skidt i krigen, at han var tvunget til at træffe en beslutning. Nu er det formentlig for sent. Intet ved mobiliseringen virker planlagt. Det eneste, vi kan være temmelig sikre på, er, at den vil øge antallet af faldne soldater.
