Italiens nye sort

Denne gang kunne meningsmålingerne og andre forudsigelser ikke have ramt mere plet. Giorgia Meloni, den italienske højrefløjs førstedame, sejrede overvældende ved søndagens parlamentsvalg i Italien og vil inden længe af Italiens præsident få mandat til at danne regering. Dermed slår den 45-årige partileder flere rekorder på én gang. Hun bliver Italiens første kvindelige regeringsleder. Samtidig bliver hun den mest højreorienterede regeringsleder i Italien siden Mussolini, som hun som 19-årig aktivist hyldede som »en aldrig overgået politiker«. Og alt sammen sker det lige op til 100-året for de italienske fascisters magtdemonstration »Marchen mod Rom«, der bragte Il Duce til magten.

Men Meloni er ingen Duce, så langt fra, og hendes politik er heller ikke neofascistisk, postfascistisk eller kryptofascistisk, også selvom der i hendes rækker er folk, som ynder at strække armen. Meloni er yderligtgående højrefløj. Hvilket vil sige »lov og orden«, centralisme, traditionelle familieværdier, fod under eget bord og troskab mod Gud, Republikken og Atlantpagten, men i mindre grad mod EU, som i hendes øjne trækker i den forkerte retning i sin nuværende udgave. Hun har stillet italienerne i udsigt, at de kan få de gode gamle dage tilbage, hvis de stemte på hende. Og hun har skabt sig et image af at stå uden for den politiske »kaste«, da hun som det eneste store parti valgte ikke at deltage i den tidligere europæiske centralbankchef Mario Draghis samlingsregering. Nu bliver det interessant at se, om de gode gamle dage overhovedet findes endnu, et eller andet sted, med en statsgæld på 150 procent af BNP og et dybt afhængighedsforhold til EUs økonomi, som i øjeblikket pumper penge i Italiens genopretning efter pandemien.