For nylig har der været en del debat om, hvorvidt muslimske piger i grundskolen skal beskyttes imod deres forældres formodede hovedtørklædetvang. I et lidt bredere perspektiv har emnet været, hvad der reelt foregår i etniske minoritetsfamilier, og i hvilken grad staten skal blande sig. Cirka samtidig udkom et temanummer af det internationale forskningstidsskrift Genealogy med syv artikler skrevet af undertegnede og en håndfuld danske kolleger.

Artiklerne undersøger, hvordan etniske minoriteter og den danske stat undertiden vikles intimt ind i hinanden – og tre af artiklerne handler om forældreskab, når man har flygtninge- eller indvandrerbaggrund. I tørklædedebatten blev den forestilling luftet, at forskere ingen kontakt har med virkeligheden derude, men de tre artikler bygger sådan set på både interview og årelangt feltarbejde hos de familier, det drejer sig om. Artiklerne giver et indblik i, hvordan etniske minoritetsforældre kan føle sig underlagt offentlighedens vagtsomme blik, der spejder efter tegn på, at man ikke tager sig af sine børn på den måde, som forventes her til lands – eller at enten voksne eller børn på anden vis ikke lever op til »danske normer«.