Udbryderdronning. I andet bind af sin erindringstrilogi bliver Deborah Levy grebet af kaostilstandens opmærksomhedsfremmende attributter, og det samme gør læseren.
Kvinden i skuret
Da vi tog afsked med Deborah Levy i første bind af hendes erindringstrilogi, var hun i livskrise langt væk hjemmefra på en pension i Mallorca. Fortiden havde tag i hende, og især spøgte urovækkende erindringer fra barndommen i Sydafrika og de famlende ungdomsår i London, før hun blev forfatter.
I andet bind er ægteskabet imploderet, og sammen med sin yngste datter er hun flyttet ind i en nedslidt lejlighedsejendom i det nordlige London. Livet som skilsmissemor i overgangsalderen er langtfra komfortabelt; postkassen fyldes med regninger i forudsigelig takt, og da centralvarmesystemet så bryder sammen, sker det, som sker for nogle mennesker, når deres tilværelse virker til at skrabe bunden: Deborah Levy overvældes af en fandenivoldsk vilje til ikke blot at klare sig, men at leve: »Jeg måtte skrive for at forsørge mine børn, og jeg måtte tage alt slæbet selv. Frihed er aldrig fri. Alle, der har måttet kæmpe for at blive frie, kender omkostningerne,« skriver hun i et af bogens indledende anslag, og det, som følger, er hendes beretning om, hvordan det føles at blive skilt ad og sat sammen på ny.
Del: