Kogt. Det er ikke kun menneskeracen, der har problemer med fertiliteten, også dyr og planter får sværere ved at formere sig. En række nye studier udpeger den globale opvarmning som synderen.

Saunaeffekten

Saunaeffekten

Skal jeg undgå at gå i sauna, hvis jeg gerne vil have børn med min kæreste?«

Sådan lød et spørgsmål fra en mand i salen, da den verdensberømte forsker i fertilitet Shanna Swan besøgte København i slutningen af maj. Ja, svarede Swan fra scenen i Koncerthuset, hvor hun deltog i arrangementet Science & Cocktails, og understregede sin pointe med et kontant påbud: »Lad være med at gå i sauna, hvis du forsøger at få et barn.«

Den amerikanske epidemiolog var på scenen for at fortælle om det globale fald i sædkvalitet, som blandt andet tilskrives usund livsstil, plastic og kemikalier. Men spørgsmålet fra den bekymrede tilhører fik Swan til at komme ind på en anden udfordring – et emne, som optager flere af hendes forskerkolleger: sammenhængen mellem varme og evnen til at reproducere sig – ikke bare hos mennesker, men også blandt dyr og planter.

Klimaforandringernes betydning for forplantningsevnen bliver kaldt »skjult« og »overset« i videnskabelige artikler, fordi skaden sker over lang tid og er svær at konstatere hos et enkelt individ. Men højere temperaturer er medvirkende til et fald i fertiliteten hos en lang række levende organismer, viser flere nyere studier. Temperaturstigninger sænker især sædkvaliteten hos dyr med eksterne genitalier; varmen stresser får og køer og hæmmer deres evne til at sætte nyt afkom i verden. Sædcellerne bliver simpelthen så forstyrret, at de ikke er i stand til at befrugte et æg.

»Vi ved, at global opvarmning potentielt kan få alvorlige konsekvenser for nogle arters muligheder for at overleve, fordi varme kan skade sædkvaliteten,« siger Jesper Givskov Sørensen, professor i biologi ved Aarhus Universitet.

Han læser løbende studier om klimaforandringer og fertilitet og har blandt andet selv forsket i, hvordan varme påvirker bananfluers reproduktion. Her har han konstateret en klar effekt, siger han.

»Man kan sterilisere bananfluer med høj temperatur, men nogle bananfluer er mere modstandsdygtige over for varme end andre. Generelt er sædceller sensitive over for varme. Det samme princip gælder for pattedyr, der har testiklerne hængende uden for kroppen, og derfor er der også tegn til, at fertiliteten falder hos mange forskellige arter, hvis klimaet bliver varmere,« siger professoren.

Højere temperaturer er »en tikkende, tidsindstillet bombe« for en bred vifte af levende organismers frugtbarhed. Sådan lød et opråb fra et internationalt hold af forskere i tidsskriftet Trends in Ecology and Evolution allerede tilbage i 2019. Siden er flere studier kommet til, og et centralt spørgsmål er begyndt at rejse sig blandt biologer, epidemiologer og klimaforskere: Hvad betyder de stigende temperaturer for de arter, der ikke evner at tilpasse sig?

Kogende testikler

I Margaret Atwoods bog A Handmaid's Tale er det kvinderne, den er gal med. I den fiktive fortælling, der også er blevet til en tv-serie, har spredningen af kønssygdomme og forurening skadet deres evne til at blive gravide, og de få frugtbare kvinder, der er tilbage, bliver holdt som slaver for at føde børn for en lille rig elite.

I virkelighedens verden er det snarere mænd og hanners fertilitet, der står for skud. Epidemiologen Shanna Swan var i maj inviteret til Koncerthuset for at holde foredrag om sin forskning i sædkvalitetens dramatiske fald blandt mænd i Vesten: 52 procent på knap 40 år. Det viste en gennemgang af over 2.500 studier af sædkvalitet i perioden 1973 til 2011, som Swan fremlagde. Nedgangen i antallet af funktionsdygtige sædceller skyldes især vores måde at leve på. Swan og hendes forskerkolleger har fundet en sammenhæng mellem udbredelsen af kemikalier og plastic og et fald i mandlig fertilitet. Desuden er der evidens for, at livsstilsvaner som fed mad, rygning, alkohol, mangel på motion og for mange ture i sauna ligeledes kan skade mænds evne til at gøre en kvinde gravid.

Varmen i en sauna kan forstyrre hormonsystemet. Det har været kendt siden begyndelsen af år 2000 og er senest beskrevet i en review-artikel fra 2020 af forskere fra Imperial College i England og University of Eastern Finland. Her skriver de om, hvordan høj varme især er skadelig for fertiliteten hos mænd, der ikke er vant til at blive udsat for høje temperaturer. Blandt ikkefaste saunagæster kunne man måle, at deres sædkvalitet var faldet med 36 procent bare én uge efter en enkelt svedetur på 20 minutter i 86 grader.

Varmen ser til gengæld ikke ud til at være lige så skadelig for dem, der er vant til den –  og så kan skaderne tilmed genoprettes for de ikkevante saunagæster. De skal blot holde sig væk fra varmen i mindst fem uger. Den mulighed er de færreste organismer forundt, hvis klodens temperatur stiger.

Teknologisk redning

Studierne i fertilitet og dyr kredser især om de arter, som mennesker umiddelbart har størst økonomisk interesse i: husdyr - kvæg, får, grise. »Husdyrbrug står over for stigende udfordringer på grund af klimaændringer,« lyder det i en artikel fra tidsskriftet Animal fra april 2022, hvor særligt hannernes sædkvalitet er i fokus. »Varmestress er den vigtigste faktor for et fald i fertilitet og produktivitet,« skriver et hold af agronomer og dyrlæger fra Portugal og udtrykker bekymring for hele dyrbrugfagets fremtid.

Klimaændringer koster allerede landbruget dyrt, skriver et andet hold af forskere i Journal of Animal Science and Biotechnology i februar 2021. De har fokus på får i Australien og Spanien, hvor klimaforandringer har målbare konsekvenser for produktionen af mælk og uld. Et stigende antal dage med temperaturer på over 32 grader er hvert år skyld i, at der bliver født i omegnen af 2,1 million færre får alene i Australien, lyder forskernes beregning, og de konstaterer, at faldet i fertilitet årligt koster australske landmænd 97 millioner dollar.

Den videnskabelige debat om fertilitet og klimaforandringer handler i sidste instans om arternes overlevelse. For nogle arter er det relativt let at kompensere for en højere temperatur, for andre knap så ligetil, fremhæver biologen Jesper Givskov Sørensen fra Aarhus Universitet.

»Jeg er sådan set ikke så bekymret for menneskehedens overlevelse. Vi kan i høj grad kompensere for påvirkningen fra vores omgivelser; vi kan tage tøj af eller på, vi kan tænde for aircondition eller gøre brug af teknologi,« siger han og fremhæver kunstig befrugtning som et redskab, der vil blive mere udbredt og effektivt, også i landbruget. »Temperaturstigninger vil nok gøre os mere afhængige af assisteret reproduktion. Men vi er samtidig så dygtige teknologisk, at vi kan udsætte vores udslettelse som art. Dét bliver sværere at gøre for de arter, der ikke har samme muligheder.«

Jesper Givskov Sørensen fortæller, at debatten mellem biologer lige nu går på, hvor temperaturstigninger vil skade fertiliteten mest: Er det i Arktis, hvor faunaen ikke er tilpasset højere temperaturer? Eller er det tættere på troperne, hvor endnu mere varme kan få en lang række arter til at nå et loft over, hvor høje temperaturer de kan klare?

»Uanset hvad vil klimaforandringer få konsekvenser for reproduktion, som vi endnu ikke kender det fulde omfang af.«

Denne artikel bringes i den trykte udgave af Weekendavisen fredag den 24. juni.