Ét lyspunkt har der da været i de seneste to års isolerede, sygdomsramte tilværelse: aktier! Sikke de steg i værdi. Og sikke vi købte op, mens vi arbejdede hjemme og havde mere tid og flere penge end normalt.
I USA og Europa kom en helt ny generation af investorer ind på markedet i 2020 og kunne allerede et år senere glæde sig over klækkelige afkast.
Nye investeringsapps på mobiltelefonen gjorde det nemt at komme i gang. Nul i gebyr og negativ rente i banken gjorde det svært at sige nej. Der var alligevel ikke ret meget andet at lave, og kurserne pegede skråt op. Alene i USA købte private investorer aktier for mere end en billion dollar i 2021, Ifølge Goldman Sachs.
Men nu er aktiefesten slut. De amerikanske børser har mistet henholdsvis 20 og 30 procent af deres samlede værdi siden årets begyndelse, og de store teknologiaktier som Microsoft, Facebook og Google – pandemiens darlings – har været særlig hårdt ramt. Bunden har vi ikke set endnu, advarede den indflydelsesrige investor Jim Chanos forleden:
»Vi mistede forstanden i 2020 og 2021, og jeg tror, at vi kommer til at betale for det i lang tid fremover.«
De seneste ugers nedtur bliver sammenlignet med den såkaldte dotcom-boble, som brast i foråret 2000, og hvor teknologivirksomheder også led de største tab. Dengang blev nedturen forlænget af terrorangrebet den 11. september 2001, ligesom krigen i Ukraine og den medfølgende usikkerhed om blandt andet energiforsyning og inflation i dag presser aktiekurserne yderligere ned.
Men nu er der også noget andet på spil. Under pandemien begyndte de sociale medier og nye investeringsapps, som lokkede nye investorer til, nemlig at påvirke markederne på nye, uforudsigelige måder:
»Når man i dag stopper op og ser tilbage på perioden siden foråret 2020, har det været en skør, skør tid,« siger Spencer Jakab, der er tidligere investeringsbankmand og nu redaktør af Wall Street Journals aktieklumme Heard on the Street.
»Det siges, at de fire farligste ord, når det gælder investeringer, er 'denne gang er anderledes'. Selvom mennesker og virksomheder ændrer sig, så er vores psykologi grundlæggende den samme som dengang i 1600-tallet, hvor de første finansielle markeder blev skabt. Men denne gang er børskrakket faktisk markant anderledes, fordi de nye investeringsapps og sociale medier spiller så stor en rolle. De nye apps er blevet så gode til at trykke på vores knapper rent psykologisk og sørge for, at vi bliver ved med at investere. Og sociale medier har gjort det muligt at samle titusindvis af mennesker om bestemte investeringer og få dem til at tro på ting, der i mange tilfælde har vist sig at være helt skøre. Man ser det stadig i dag, hvor aktiekurserne falder, men mange private investorer alligevel klamrer sig til deres porteføljer, fordi de har en nærmest religiøs overbevisning om, at de bare skal eje en bestemt aktie. Det handler om penge og investeringer, men også om alt muligt andet. Det minder lidt om den opblomstring af konspirationsteorier, man ser andre steder i samfundet, men det er et nyt og meget bekymrende fænomen på finansmarkederne.«
En falleret butikskæde
Ad omveje er Spencer Jakab blevet ekspert i det fænomen. Tidligere i år udkom hans bog The Revolution That Wasn’t, som handler om de kræfter, der begyndte at ruske i finansmarkederne under pandemien. Som skabte en folkelig aktierevolution, hvor alle med en mobiltelefon og lidt penge tilovers kunne blive investor.
Flere år før pandemien havde nye apps gjort det nemt for privatpersoner at købe aktier, og selvudnævnte eksperter var begyndt at give gode råd på YouTube, Facebook eller det sociale medie Reddit. Men Wall Street tog det ikke rigtig alvorligt. Ikke før kursen på en falleret butikskæde ved navn GameStop pludselig skød i vejret.
Amerikanske GameStop sælger computerspil, og fordi de fleste spil efterhånden bliver købt og downloadet direkte på computeren, regnede de fleste dengang virksomheden for at være en død fisk. Aktien lugtede allerede og ville snart vende bugen i vejret, ligesom Blockbuster gjorde, da film og tv-serier flyttede fra dvd'er til streamingtjenester som Netflix. Flere af Wall Streets finansfyrster havde endda sat penge på det: De havde shortet GameStop, som det hedder, når man spekulerer i, at en aktie vil miste værdi inden en bestemt dato.
Men i januar 2021 begyndte det modsatte pludselig at ske: GameStops kurs steg helt vildt. Årsagen fandt Spencer Jakab i en af de nye grupper på sociale medier, hvor tusinder af privatpersoner havde aftalt at købe aktien samtidig. Nogle af dem var drevet af nostalgi, fordi de havde besøgt GameStops butikker som børn, de fleste håbede på et fedt afkast, og en tredje gruppe håbede ovenikøbet på at give Wall Street en lærestreg.
Sagen er, at når man shorter en aktie, er der ingen øvre grænse for, hvor mange penge man mister, hvis kursen mod forventning skulle stige. Det var erfarne investorer som Ken Griffin, ejeren af Citadel, en af verdens største hedgefonde, der havde shortet og dermed planlagt at tjene fedt på GameStops nedtur. Og Gabriel Plotkin, der havde en personlig indtjening på 846 millioner dollar året forinden og brugte nogle af pengene på at købe sit eget basketballhold.
Men her var de pludselig ved at blive hængt til tørre af en samling amatører anført af nogle anonyme brugere, der kaldte sig »Roaring Kitty« og »Deepfuckingvalue«. Da troldehæren af private investorer med ét købte løs af aktien, steg prisen, og de erfarne spekulanter gennemlevede slutningen på filmen Bossen og Bumsen (1983), hvor de grådige Duke-brødre får som fortjent af den hjemløse Billy Ray Valentine, mens de forgæves forsøger at redde stumperne af deres imperium: »Sælg, Mortimer, sælg!«
»Da det gik op for mig, hvorfor kursen steg, var jeg hurtigt klar over, at der var ved at ske noget meget usædvanligt,« forklarer Spencer Jakab.
»Mit første indtryk var, at der var tale om noget, som ikke var blevet gjort i et århundrede, nemlig et såkaldt short squeeze. Det sker stort set aldrig, fordi det er ulovligt for professionelle investorer – man må ikke lægge planer med andre om at købe en hel masse aktier for at klemme nogen, der har spekuleret i, at kursen falder. Men det var jo netop, hvad de her mennesker gjorde, og endda helt åbent. På de sociale medier brugte de ugevis på at diskutere, hvordan de ville gøre det, og de professionelle investorer lagde ikke mærke til det, før det var for sent. Det var klart, at det ville ende med et brag, som ville koste nogle meget erfarne investorer milliarder af dollar. Og det skete også. Men det viste sig jo kun at være begyndelsen på historien.«
Dårlige råd
Faktisk var begyndelsen længere undervejs. Flere nybrud har gjort det nemmere og sjovere at være aktionær: Gebyrerne er forsvundet, så det er gratis at investere. I Danmark og en række andre lande kan borgere få en aktiesparekonto, så afkastet er skattefrit. På de nye investeringsapps er der ingen ventetid, intet papirarbejde og brugervenlige kurver og knapper, som de fleste er i stand til at afkode og trykke på. De har gjort en stor forskel og blevet kaldt en »demokratisering« af aktiehandel. Kort før GameStop-affæren skrev en erfaren Wall Street-analytiker en rapport, der kaldte udviklingen »værre end marxisme«.
Samtidig har en ny slags værdipapirer set dagens lys: »Meme-aktier« bliver de kaldt. De er ikke båret frem af årsregnskaber eller nye, lovende produkter, men af billeder, videoer og opslag på sociale medier. Tesla er også en meme-aktie, fordi den stiger og falder i takt med direktør Elon Musks opslag på Twitter. I efteråret 2021 havde elbilfabrikanten en værdi, der var tre gange højere end Toyota, selvom Toyota producerer mange flere biler og har en større omsætning.
»Op til pandemien kunne man se flere tegn på, at aktiekurserne også begyndte at blive påvirket af de her nye kræfter,« siger Spencer Jakab. »Der var influencere på sociale medier, som anbefalede bestemte aktier og flyttede store værdier på den måde, og det gav en sær, ny energi til de finansielle markeder. Reddit, YouTube, Twitter og TikTok havde fået større magt over det. Samtidig gjorde de nye apps det gratis at købe og sælge aktier, hvilket havde en enorm betydning for folks tendens til at opføre sig impulsivt på børsmarkedet.«
I USA gjorde en bestemt app hele forskellen: Robinhood. Den havde samme design som apps, hvor man kan vædde penge på sport. Nye brugere fik gratis aktier, og deres handler blev belønnet med en regn af konfetti på skærmen. Robinhood gjorde det også nemt at foretage avancerede handler og opmuntrede brugerne til at købe og sælge hele tiden. Og købe og sælge gjorde de: Under GameStop-affæren havde Robinhood 12 millioner brugere i USA, og flere af dem åbnede i gennemsnit appen syv gange om dagen.
»Den teknologi, som udnytter menneskelig psykologi, har gjort et fænomen som meme-aktier muligt,« siger Spencer Jakab. »Hvis privatpersoner begynder at handle aktier flere tusinde gange om året, som vi har set eksempler på, så lider de sandsynligvis af noget, der er en slags finansiel ækvivalent til spilafhængighed. Men det er netop den slags brugere, som et firma som Robinhood skal have mange af for at kunne tjene penge.«
Det er hverken godt for ens portefølje eller mentale helbred at gå rundt med en telefon i lommen, der får alle belønningscentrene i hjernen til at lyse op som et flipperspil, hver gang man trykker på »køb«-knappen. Og når internettet samtidig er fuldt af folk, der hyper nye aktier, er det dømt til at gå galt, mener Jakab:
»Det har altid været bedst at ignorere folk, der vil give én råd om at investere. Om det så er på nettet, på tv eller i brevform. Gennem årene har jeg gjort et nummer ud af at abonnere på alle mulige former for aktierådgivning og være på de samme postlister som de troskyldige private investorer, for at se markedet gennem deres øjne. Og jeg har fået de mest absurde råd. Jeg har en samling af breve og bøger derhjemme, som er fulde af elendige råd om investering. Men det er desværre sådan, at vi mennesker meget hellere vil lytte til råd, når de kommer fra meget selvsikre og kontante personer, end når de kommer fra nuancerede, rationelle personer. Sådan er sociale medier også, men her er de nuancerede, velargumenterede personer bare helt usynlige. Dem er der ingen, der vil følge eller like, så de bliver ignoreret og forsvinder, mens de meget selvsikre personer, der praler af deres virksomheder eller succes på markedet, får en masse opmærksomhed. Dårlige aktieråd er et gammelt problem, men sociale medier giver dem steroider, og det går især ud over de nye, unge investorer, der henter al deres information derude.«
Fortællingen slår tallene
Opstyltede aktier er der ikke noget nyt i. I 1960erne og 1970erne talte man i USA om Nifty Fifty: 50 skudsikre virksomheder, som alle bare måtte eje en lille del af.
Samtidig gjorde rumkapløbet, at alle virksomheder med et navn, der hed noget med »rum« eller »raket«, eller som endte på -tronics, steg i værdi. En virksomhed solgte grammofonplader fra dør til dør, skiftede navn til Space Town, og swish – så steg aktien til det femdobbelte.
Nu har historien bag en bestemt aktie altid spillet en rolle for dens værdi. Tallene har bare været vigtigere. Men for mange af de nye investorer forholder det sig omvendt, mener Spencer Jakab: Historien kommer først. Og i GameStop-affæren holdt tallene nærmest op med at betyde noget. I stedet blev det et politisk projekt, som handlede om at tage magten tilbage fra Wall Street og tjene penge undervejs.
»Det skyldes også den selvtillid, der følger med, når kurserne er steget så længe, som de gjorde indtil for nylig. Nye investorer har set en masse mennesker blive meget rige i de seneste år, og det har været svært at fortælle dem, at det umuligt kunne fortsætte, og at nogle af de mest populære aktier var vildt overvurderede. Det er svært at belære novicer med tal og argumenter, fordi de ikke forstår, hvordan markedet fungerer. Til gengæld kan alle forstå historier. Og i en periode, hvor mange nye mennesker får øjnene op for aktier, vil historier altid slå tal.«
Wall Street vandt
Det gælder også for meget af den kryptovaluta, som private investorer har kastet sig over på det seneste, mener Spencer Jakab. Også her har historien trumfet fornuften. En række kryptovalutaer har mistet hele eller store dele af deres værdi i de seneste uger.
»Det var de samme private investorer, der købte meme-aktier i 2020, som blev optaget af kryptovaluta i 2021,« siger Spencer Jakab, der har gennemgået de seneste tal fra investeringsappen Robinhood. Mange af de privatpersoner, der har mistet deres opsparing på kryptovaluta, begyndte først at investere under pandemien.
Det lykkedes da heller aldrig hæren af private investorer at slå de Wall Street-fyrster, der havde shortet GameStop. Milliarderne fossede ganske vist ud af deres hedgefonde, men så stoppede Robinhood pludselig for handel med GameStop-aktien, og folkebevægelsen fik sig en lang næse. De fik ikke lov til at gennemføre planen. Fondene led svære tab, men ejerne kom sig hurtigt og havde snart dækket underskuddet og mere til. Som Spencer Jakab konkluderer i The Revolution That Wasn’t: Huset vinder altid.
»Bevægelsen begyndte som et forsøg på at angribe Wall Street, samtidig med at de skulle tjene en masse penge til sig selv, men efterhånden var det klart, at de havde fejlet i begge tilfælde. Mange af dem mener i dag, at sagen er et bevis på, at hele markedet er korrupt og aftalt spil. De har fået nok af aktiemarkedet og vil holde op med at investere, og på langt sigt vil det formentlig vise sig at være en dårlig økonomisk beslutning for dem. Men der er også flere af de private investorer, som er blevet mere radikale siden da: De mener, at meme-aktier ligefrem er noget, der bliver skabt af hedgefonde og onde bagmænd for at tage deres penge. I flere af de her grupper på sociale medier taler de om spøgelsesaktier og mørke depoter og alt muligt andet. Der er en større gruppe derude, som helt er holdt op med at lytte til fornuft. Og det er meget bekymrende.«
