Den mystiske syge

Flere børn end normalt er i de seneste måneder blevet ramt af hepatitis eller leverbetændelse uden kendt årsag, både i Danmark og i udlandet. I absolutte tal er det endnu så få, at mange læger vægrer sig ved at kalde det for et egentligt udbrud. Når de alligevel bider mærke i de nye tilfælde, skyldes det, at de ikke kan forklares med de faktorer, som normalt fører til sygdommen.

Der er i alt 228 sandsynlige tilfælde af hepatitis uden kendt årsag blandt børn i alderen 0-16 år på verdensplan, viser statistik fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, som nu er godt en uge gammel. Hovedparten er fra den rige del af verden, herunder især Storbritannien, men det kan simpelthen skyldes, at rapporteringen er mere effektiv dér end i fattigere lande.

I Danmark har der siden begyndelsen af året været syv tilfælde blandt børn i denne aldersklasse, heraf to med leversvigt. Normalt ser man omkring to tilfælde af hepatitis af ukendt årsag med leversvigt på et helt år, ifølge de seneste oplysninger fra Statens Serum Institut, SSI.

Også herhjemme er det en gåde, hvordan børnene har fået sygdommen, siger Anders Koch, der er ekspert i infektionsepidemiologi ved SSI.

»Der er ikke noget af det, man normalt tester for, som har bonet ud, og det synes man jo er mærkeligt. Vi har ikke et overvågningssystem for leverbetændelse af ukendte årsager, men man lægger simpelthen mærke til det på hospitalet, når patienterne kommer ind,« siger han.

»Det er ligesom, da man i sin tid opdagede SARS. Det var nogle kvikke læger ude i Østen, som bemærkede, at de lige pludselig fik nogle patienter med lungebetændelser, hvor man ikke kunne finde en årsag, og så måtte man i gang med at lede. Det er sådan set det samme, der sker nu.«

Der er ingen tegn på panik. Mens lægerne har måttet foretage levertransplantation hos nogle af de ramte børn i udlandet, har det endnu ikke været nødvendigt i Danmark. Selv hvis antallet af børn med behov for transplantation skulle stige markant, er det usandsynligt, at sygehusvæsnerne i de berørte lande ville komme under pres.

Det er der en helt praktisk årsag til: Børn kan modtage levertransplantationer fra raske voksne, så de behøver ikke at vente på, at nogen dør. Kirurgerne tager et stykke lever fra den voksne og transplanterer det til barnet. Leveren hos den voksne donor vokser tilbage til sin tidligere størrelse i løbet af et par måneder, og hos barnet vokser leverstykket i takt med resten af kroppen.

Leverbetændelse viser sig ofte ved opkast, diarré eller ondt i maven, ligesom det hvide i øjnene kan blive gulligt hos patienter. Det kan skyldes en virus kendt som hepatitis A, B, C, D eller E. Derudover kan det være forårsaget af giftstoffer, eventuelt i medicin eller fødevarer. I autoimmun hepatitis er det patientens eget immunsystem, der går til angreb på leveren.

Et mønster viser sig

I jagten på den præcise årsag til de nye tilfælde er det mere end ren og skær intellektuel nysgerrighed, som motiverer lægerne, fortæller Conor Meehan, en mikrobiolog ved Nottingham Trent University.

»Den ukendte årsag er grund til bekymring, fordi det er vanskeligt at få en sygdom under kontrol, hvis vi ikke ved, hvilken mikrobe eller hvilket giftstof der ligger til grund. Indtil vi ved besked om dét, vil den til en vis grad kunne brede sig uhæmmet, men nu, hvor folk er bevidste om det, vil de forhåbentlig være opmærksomme på sygdomstegn tidligere og hurtigt søge behandling,« siger han.

Foreløbig er der ét bestemt mønster, der stikker ud, og måske er det vigtigt. Et stort antal af de børn i Storbritannien, der har fået hepatitis uden kendt årsag, er samtidig blevet konstateret smittet med adenovirus, som typisk fører til forkølelseslignende symptomer. Forskerne ser derfor på, om adenovirus kan være skyld i leverbetændelsen.

»Det er muligt, men det er ikke bekræftet. Noget andet er, at der lige nu er et stigende antal tilfælde af adenovirus, fordi folk efter pandemien igen kommer tættere på hinanden. Det er en meget almindelig smitte, så bare fordi de her børn har adenovirus, er der ikke nødvendigvis en årsagssammenhæng,« siger Meehan.

»Det ville under alle omstændigheder dreje sig om meget usædvanlige symptomer for en adenovirus, så i givet fald må det være en ny variant, eller også interagerer det med noget andet, for eksempel en virus, en bakterie eller et giftstof, for at føre til de unormale symptomer.«

På det seneste har britiske læger peget på en helt anden mulig sammenhæng. De henviser til, at i 64 ud af 92 tilfælde, hvor der er tilstrækkelige data, kommer de smittede børn fra en familie med hund eller har på anden måde været eksponeret for hunde.

Pandemiens følgevirkninger

Endelig er der spørgsmålet, om det er de seneste par års coronapandemi, der har ført til væksten af hepatitis blandt børn.

Man kan for eksempel forestille sig en eller anden form for interaktion mellem coronavirus og adenovirus. Det kan være helt banalt, at børnene på grund af nedlukning ikke har været udsat for adenovirus i normalt omfang og derfor ikke har udviklet tilstrækkelig modstandskraft.

»Vi så lidt det samme sidste år, hvor vi havde en epidemi med det, der hedder RS-virus, en luftvejsinfektion for små børn. Det var om sommeren, som er et tidspunkt, vi ellers meget sjældent ser det på,« siger Koch fra SSI.

»Det var muligvis, fordi børnene ikke havde været eksponeret for det her virus på et tidligere tidspunkt, hvor de ellers normalt bliver smittet, og så blev de eksponeret og syge på et andet tidspunkt.«

Eksperterne afviser indtil videre, at børnene kan være blevet syge som følge af vaccination mod covid-19, da kun et mindretal af dem faktisk har fået stikket.

Men et spørgsmål af mere generel karakter presser sig på: Hvis forekomsten af hepatitis uden kendt årsag er en slags udløber af coronapandemien, kan man så forestille sig mere i samme dur i de kommende år og måneder? Vil covid-19 få et langt efterspil, lige som vi troede, at vi endelig var på vej ud af den værste sundhedskrise i årtier?

Ifølge Meehan kan det ikke udelukkes, at vi fremover vil se andre anormale sygdomsfænomener som følge af samspil mellem coronavirus og andre patogener, det vil sige sygdomsfremkaldende faktorer som virus, bakterier eller giftstoffer.

»Jeg tror dog ikke, det vil føre til en hel masse nye situationer. Hovedsagen er, at vi vil se en vækst i smitsomme sygdomme, i takt med at socialt samvær vender tilbage til et normalt niveau,« siger han.

»Helt som forventet vil de nå et antal, der minder om situationen før pandemien. Nogle vil måske se det som en alarmerende stigning i smittetal, men for det meste vil det bare dreje sig om gamle problemer, der vender tilbage.«