Krigsofre. Forventningen om, at de ukrainske flygtninge bliver en gevinst for det danske arbejdsmarked her og nu, punkteres i ny analyse.

Integrationens illusion

Den nye særlov og trepartsaftalen om Ukrainere i job signalerer, at Danmark er klar til at invitere et foreløbig aldeles ukendt antal migranter fra den krigshærgede østeuropæiske republik indenfor i det arbejdende fællesskab. Manglen på arbejdskraft er jo udtalt herhjemme, og tilsyneladende skorter det ikke på virksomhedernes interesse for at hyre de fordrevne. SMVdanmark, organisationen for små og mellemstore virksomheder, estimerer ligefrem, at erhvervslivet kan tilbyde beskæftigelse til over 65.000 ukrainske flygtninge.

Men forestillingen om, at strømmen af flygtninge fra Ukraine er en gave til det trængte arbejdsmarked, hviler på et tvivlsomt grundlag. I en ny analyse påviser ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, at der tværtimod er god grund til at tro, at det vil tage lang tid at få sluset de ukrainske flygtninge ind på arbejdsmarkedet.

På positivsiden tæller, at Ukraine har en veluddannet befolkning. Mens Danmark har ti års obligatorisk skolegang, har den længe været 11 år i Ukraine, og for fire år siden blev skolepligten endda sat op til 12 år. Dermed har de ukrainske flygtninge, der i disse dage kommer til Danmark, mere skolegang og uddannelse med sig i bagagen end tidligere store flygtningegrupper som eksempelvis bosnierne i 1990erne og syrerne i 2010erne.

Dog hører det med, at ukrainerne anvender et andet alfabet, og at engelsk ikke er obligatorisk fag i skolen. Dertil kommer, at uddannelse og erhvervserfaring fra hjemlandet traditionelt har vist sig vanskelig for nyankomne flygtninge at overføre til danske forhold.

I modsætning til tidligere flygtningestrømme er det, for de voksne ukraineres vedkommende, foreløbig i altovervejende grad kvinder, der har søgt ly i EU-lande. Mænd op til 60 år har som bekendt fået forbud mod at forlade Ukraine for at øge det militære beredskab i krigen mod de russiske invasionsstyrker. Og kvinderne i Ukraine har en relativt beskeden erhvervsfrekvens. Arbejdsmarkedsdeltagelsen for 15-64-årige kvinder i Ukraine er 61 procent. Blandt danske kvinder er den 76 procent.

Med andre ord kan man ikke forvente, at de ukrainske kvinder, der altså – i hvert fald i første omgang – vil udgøre langt de fleste voksne med ophold efter særloven, er vant til at arbejde i samme omfang som danske kvinder.

Ifølge forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt fra ROCKWOOL Fonden er det i det hele taget dristigt, når arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer nærer stor tiltro til, at de ukrainske flygtninge let kan træde ind på det danske arbejdsmarked. Han oplever holdningen som et deja-vu til situationen i 2015, da de syriske flygtninge pludselig kom i stort antal.

»Dengang sang man jo den samme sang, fordi man mente, at det i forhold til flygtninge fra andre lande i Mellemøsten var veluddannede mennesker, der kom hertil. Nu har vi så de ukrainske flygtninge. Deres medbragte kompetencer ser finere ud. Men vi taler altså om mennesker, primært kvinder, der ikke selvvalgt er kommet hertil, deres familie er blevet opsplittet, og de bærer på en tung bagage af traumatiserede oplevelser. Det er forhold, som gør det vanskeligere at etablere sig på et fremmed arbejdsmarked. Ud fra de tal, vi har til rådighed, og ud fra de hidtidige erfaringer med nyankomne flygtninge, må vi bare konstatere, at historien ser knap så rosenrød ud,« siger han.

Da den nye særlov blev aftalt – med det formål at hjælpe de fordrevne og sikre dem hurtig adgang til danske job –  gjorde Udlændinge- og Integrationsministeriet opmærksom på, at de nuværende ukrainske migranter er godt repræsenteret på arbejdsmarkedet herhjemme: Beskæftigelsesfrekvensen er 79 procent. Tal fra Danmarks Statistik fortæller dog også, at det primært er mændene, der arbejder i Danmark. Faktisk er de ukrainske kvinders beskæftigelsesfrekvens 20 procentpoint under mændenes.

Erfaringerne skræmmer

I den nye analyse dokumenterer ROCKWOOL Fonden, at de ukrainske kvinders entré på det danske arbejdsmarked også hidtil er foregået i langsomt tempo. Blandt kvinder, der er kommet hertil som arbejdsmigranter på en af erhvervsordningerne eller som familiesammenført til ægtefællen, er kun 20 procent i beskæftigelse ét år efter ankomsten til Danmark. Efter to år er 35 procent i job, efter tre år er det 41 procent, og efter fire år er beskæftigelsesfrekvensen 48 procent. Først efter fem års ophold i Danmark er mere end halvdelen af de ukrainske kvinder kommet ud på arbejdsmarkedet.

De ukrainske kvinder er vel at mærke hidtil kommet hertil frivilligt; ikke på grund af krig og elendighed, og nogle af dem sågar med det ene formål for øje at få et job. Ellers ryger opholdstilladelsen.

Anderledes forholder det sig med de nyankomne kvinder. De er ikke drevet til Danmark på grund af et arbejdsmotiv, mange bærer formentlig rundt på traumer, og mødrene er pludselig alene om ansvaret for børnene. Netop rollen som den primære omsorgsperson for de yngste i familien gør det i forvejen mere tidskrævende for flygtningekvinder at etablere sig i et nyt land, viser forskningen.

Erfaringerne i Danmark med at få andre store grupper af flygtningekvinder med en europæisk kulturbaggrund hurtigt ind på arbejdsmarkedet er heller ikke gode. Ét år efter ankomsten var kun seks procent af de russiske kvinder i job, mens det var tilfældet for otte procent af kvinderne fra det tidligere Jugoslavien.

Derfor er der ifølge Jacob Nielsen Arendt mange grunde til at neddrosle forhåbningerne til, hvor hurtigt de ukrainske flygtninge kan komme i arbejde. Alt tilsiger, at det vil tage dem længere tid at blive klar til at indgå i arbejdsstyrken, end det hidtil har gjort for ukrainske kvinder.

»Der er jo skabt en positiv opfattelse af, hvad vi kan forvente beskæftigelsesmæssigt af de ukrainske flygtninge. Men vores hovedbudskab er, at man gør klogt i at sænke forventningerne. Realistisk må man regne med, at det tager længere tid for dem at etablere sig på arbejdsmarkedet, end hvad der hidtil har været tilfældet for ukrainere i Danmark,« siger han.

Uklog spredningsmodel

Ud fra et beskæftigelsesperspektiv er det heller ikke optimalt, at de nyankomne ukrainere, som via særloven kan få to års opholdstilladelse til en start, skal fordeles jævnt mellem de 98 kommuner. Ganske vist skal Udlændingestyrelsen »så vidt muligt« lægge vægt på personlige forhold, herunder ønsker om at bo hos eller nær familie, som allerede er i Danmark. Men grundlæggende skal visiteringen tage »udgangspunkt« i en matematisk model, der i forvejen benyttes til at fastsætte kommunekvoter. Det er en fordelingsnøgle, der fastlægges på baggrund af den enkelte kommunes indbyggertal samt kommunens hidtidige andel af indvandrere og flygtninge.

Modellen er muligvis den indenrigspolitisk mest bekvemme. Men undersøgelser har tidligere vist, at det mere end 20 år gamle spredningsprincip ikke er et velegnet redskab til at bringe flygtninge i beskæftigelse. Integrationen på arbejdsmarkedet går bedre, hvis flygtninge fordeles til lokalområder med særligt lav ledighed, eller til lokalområder med et eksisterende netværk af landsmænd, som kan hjælpe nyankomne ind på arbejdspladserne. Sidstnævnte faktor tilsiger, at især kommunerne Viborg, Ringkøbing-Skjern, Herning, Vesthimmerland og Vejen bør få forholdsvis mange.

Ifølge Jacob Nielsen Arendt vil den gængse geografiske spredningsmodel derimod vanskeliggøre integrationen af ukrainske flygtninge på arbejdsmarkedet:

»Det er veldokumenteret i studier fra både Danmark og Norge, hvor man har et lignende fordelingsprincip, at det rent beskæftigelsesmæssigt ikke er en god idé blot at fordele ligeligt. Så vil man fremme beskæftigelsen, bør man gøre det anderledes.«

Muligvis er et fokus på at få de ukrainske flygtninge hurtigt i job heller ikke det bedste, såfremt man skal tro forskningen. Jobtræning tidligt efter ankomsten til Danmark hjælper flere hurtigt i arbejde, men efter nogle år forsvinder effekten. Til gengæld øger danskkurser flygtninges beskæftigelseschancer på længere sigt. Som Jacob Nielsen Arendt siger:

»Hvis de ukrainske flygtninge ender med at blive her i lang tid, sådan som det er sket for andre flygtningegrupper, vil det ud fra de hidtidige erfaringer være en god idé at fokusere på, at de lærer dansk. Det skaber fundamentet for en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet.«