Édouard Louis’ bøger samler sig til en intim undersøgelse af forfatterens fattige franske familie; samtidig er de indignerede portrætter af en socialklasse malet med brede strøg. Men for hver selvbiografisk, sorgfuld roman bliver spørgsmålet om skyld og fortræd mere nuanceret.

I Færdig med Eddy Bellegueule beskriver Louis sin barn- og ungdom som homoseksuel i Udkantsfrankrig, det handler om at være anderledes og blive holdt udenfor i landsbyen, i skolen og værst: i sin egen familie. Faren var fjern, grov, fordrukken, skuffet over hovedpersonens feminine manerer. Men i Hvem slog min far ihjel nuanceres sympatien, faren viser sig selv at være et offer; Eddy er blevet til Édouard og har læst tilstrækkelig sociologi på universitetet til at blive rasende på farens vegne: Bogen er et anklageskrift rettet mod politikere, der holder underklassen fast i slidsomme liv; et de, som både har knust farens krop og hans mulighedshorisont.