Boldstalgi. Den ene er lun og grundig, den anden excentrisk smittende og den tredje et småkedeligt bestillingsarbejde. Tre fodboldbøger viser sportens fascinationskraft som fortælling og drivende nostalgi.
Minder i midtercirklen
Interessen for fodbold findes i et spændingsfelt mellem det, der desværre ikke længere er, og det, som forhåbentlig kommer til at ske. Mellem vemodig nostalgi og et naivt håb. Denne dobbelthed er indlejret i tilhængeren. Vedkommende kan hverken gøre sig fri af det ene eller andet, men er dømt til en febrilsk tilværelse. Det er derfor, italienerne ikke taler om fans, men om »tifosi«, afledt af tyfus, den mest dødbringende af alle salmonellainfektioner.
Men dobbeltheden ligger også i spillets væsen: altid det ukuelige drev mod fremtiden; mod at blive dygtigere; mod at vinde mere hæder. Og heroverfor længslen efter dengang, det hele bare var mere ægte og enkelt. En umulig drøm om at vende tilbage til kernen.
Del:
