I disse år breder den opfattelse sig, selv blandt feminister, at mænd er fra Mars, og kvinder er fra Venus.

Hvor man tidligere slog på, at kvinder er ligesom mænd og derfor bør nyde de samme privilegier, så har argumentationen ændret sig: Nu slår man på, at kvinders »anderledeshed« er til gavn for samfundet.