Forbudt. Hvorfor må nogle hedde Piphat, Magnusdakki og Diddedarling, mens andre ikke må hedde Rulle, Skipper eller Ivy-Oak?
Navn forbi
Rulle Grabow må ikke hedde Rulle. Rylle, derimod, det må hun gerne hedde. Eller Ru Le med et lille tomrum krænget ind som erstatning for det første »l«. Rille kunne også være en mulighed, eller Rolla. Men Rulle vil gerne bare hedde Rulle, som alle kalder hende. Hun kan bare ikke få lov. Og hun er ikke den eneste med det problem.
Der findes intet mindre end 43.300 godkendte fornavne i Danmark. Og flere kommer til år efter år. Nye stavemåder dukker op, som Æmma, Soffhie og Yohan. Julian klistres sammen med Vitus til Julianvitus, og Bjarkeizac favner lidt af det hele. Navnet Nikolaj kan – som de 9.866 personer med netop det navn vil vide – staves forkert på et væld af måder, men tænk så på Annakeciia eller Isabellaelysa. For slet ikke at nævne Amaliatusshaliha.
Del: