Først var de ingen steder, og nu er de alle vegne. Kloge, gale, talentfulde, virksomme, dygtige, drevne kvinder, der har tilbragt meget af deres efterliv i historiens skyggelandskab, men nu bliver trukket ud af glemslen. Snart er det nemmere at nævne de forfattere, der ikke har haft fingrene i en afdød menneskeskæbne, end at nævne dem, der har: Alene i år har vi således fået exofiktive værker om Ida Hammershøi (muse), Marie Hammer (zoolog) og Inge Lehmann (seismolog) fra henholdsvis Jesper Wung-Sung, Eva Tind og Lotte Kaa Andersen. Fra de senere år kunne man også nævne Anne Lise Marstrand-Jørgensens Margrete I, Amalie Smiths Thread Ripper, der kredser om matematikeren Ada Lovelace, eller Marie-Louise Hansens Olgas bog om Olga Larsen, der var kunstner og tilbragte en del af sit liv som psykiatrisk patient.

Nonfiktionen vil også være med, og det kommer den i år med blandt andet Kvinde kend din historie og Kvinderne jeg tænker på om natten, der på hver sin måde forsøger at yde førstehjælp til historiens glemte kvinder.