PTX. Måske kan en teknologi, som blev brugt under Anden Verdenskrig, blive vejen frem for bæredygtig brændsel. »I princippet kan vi sende et fly i luften på Power to X i morgen.« Men energitabet er stort.

Den grønne transformer

De er totalt rædselsslagne for det her. De kan jo se, at man kan begynde at lave elektricitet billigere fra sol og vind end fra fossile brændsler,« siger professor i bioteknologi og institutleder ved Syddansk Universitet, Jens Ejbye Schmidt.

Fra 2012 til 2018 boede Ejbye Schmidt i Abu Dhabi, De Forenede Arabiske Emiraters hovedstad, hvor han, »hvor utroligt det end lyder«, arbejdede på et forskningscenter midt i ørkenen, der kun forsker i grønne teknologier.

De Forenede Arabiske Emirater har pumpet olie op af Abu Dhabis undergrund siden 1958, og der er formentlig oliereserver til 150 år endnu. Men de ved godt, at det »sorte guld« snart kan være helt udkonkurreret, siger Jens Ejbye Schmidt.

»Den dag, grøn energi bliver billigere end sort.«

Derfor har de bygget en bæredygtig by, Masdar City, som viser, hvordan man kan leve grønt i ørkenen. Jens Ejbye Schmidts forskningsenhed var tilknyttet den kunstige by. Hver gang de havde forsket i en ny teknologi, kunne de afprøve de mest lovende i Masdar City.

En af de teknologier, Jens Ejbye Schmidt og hans team var særligt interesserede i, var den såkaldte »Power to X«. Den er blevet hypet som en af de afgørende teknologier i den grønne omstilling. Ifølge Jens Ejbye Schmidt med god grund. Teknologien kan omdanne overskydende elektricitet fra vind og sol til bæredygtigt brændsel, der kan hældes på alt fra lastbiler og skibsfartøjer til fly. Det kan også bruges i kemikalier, for eksempel i fremstillingen af medicin eller plastic.

»Det kan have stor impact inden for kort tid,« siger Jens Ejbye Schmidt.

Erhvervseventyr

Også i Danmark får Power to X opmærksomhed, både fra investorer og politikere. Senest har regeringen indgået en aftale med Holland, der vil investere en milliard kroner i fremtidige anlæg i Danmark, og Ørsted vil bygge en gigantisk Power to X-fabrik i Storkøbenhavn. I et interview med Danmarks Radio beskriver klimaminister Dan Jørgensen teknologien som et »erhvervseventyr for Danmark«. Men kan den berømte teknologi virkelig sikre fremtidens grønne energi?

»Vi har i hvert fald videnskaben til det,« siger Jens Ejbye Schmidt.

I dag er professoren vendt hjem fra oliehovedstaden Abu Dhabi og arbejder i et forskningsprojekt på Syddansk Universitet. Projektet skal demonstrere Power to X i stor skala og har allerede en prototype af et anlæg stående.

Danmark er et oplagt sted for Power to X, mener Jens Ejbye Schmidt. Der er masser af vindenergi, som hvert år går tabt. Lige siden vindmøllerne blev en industri, har man diskuteret, hvordan den overskydende elektricitet kan lagres. Alene i Nordsøen er der et kæmpe potentiale for at producere store mængder energi, hvis det kan lagres eller eksporteres videre. På vindblæste dage producerer vindmøllerne allerede »for meget« energi, som ender med at gå til spilde.

Ved at tage den overskydende elektricitet – »poweren« – og omdanne den til et brændsel – »X’et« – kan elektriciteten lagres. Det er den simple version af Power to X, forklarer Jens Ejbye Schmidt. Den mere faglige beskrivelse er, at elektriciteten omdannes til brint via en elektrolyse.

Brinten kan bruges direkte, som man kender det i brintbiler, eller omdannes videre til metan, ammoniak eller et andet bæredygtigt brændstof.

»Det smarte er, at brændstoffet kan hældes direkte på et fly eller ned i tanken på et skib,« siger Jens Ejbye Schmidt. »Og så kan det lagres og sendes fra København til Athen.«

Tyske tanks

Power to X er ikke nogen ny opdagelse. Under Anden Verdenskrig havde tyskerne store problemer med at få nok brændstof til deres kamptanks og krigsfly. Derfor omdannede de kul og vand til en blanding af CO og brint, som gennem en katalysator blev omdannet til flydende kulbrinter. Det fortæller Ib Chorkendorff, der er professor i fysik og leder af Center for bæredygtige brændstoffer og kemikalier ved Danmarks Tekniske Universitet.

»I slutningen af krigen kørte hele den tyske hær i princippet på noget, der minder om Power to X,« siger Ib Chorkendorff.

Metoden var dog »et værre bøvl« for tyskerne – det var både besværligt og dyrt, men det var deres eneste mulighed for at få brændstof. Den problematik afspejler sig i Power to X i dag, siger Ib Chorkendorff.

»I princippet kan vi sende et fly i luften på Power to X i morgen. Men det er stadig ekstremt dyrt. Hvis teknologien nogensinde skal blive konkurrencedygtig med fossile brændsler, kræver det mere forskning,« siger han.

Det historiske eksempel illustrerer, at Power to X ikke per definition er bæredygtigt, fortæller professoren. Tyskernes tanks rullede på brændstof produceret af sort kul.

»Det er jo ikke, fordi processen i sig selv er grøn,« siger han. »Energikilden er afgørende for, hvor bæredygtigt et produkt der kommer ud i den anden ende.«

Halvdelen tabt

Ud over energi fra vind og sol skal Power to X også bruge CO₂ fra for eksempel et kraftværk eller en cementfabrik og omdanne det til brint. Det gode er, at man hiver CO₂ ud af atmosfæren. Men metoden er også blevet kritiseret for at være en lappeløsning, som bevarer en produktion, der ikke i sig selv er bæredygtig.

I Tyskland er den grønne ngo Bund für Umwelt und Naturschutz en kritisk stemme i debatten om Power to X. Ngo’en har i pressen forklaret, at teknologien ikke »nødvendigvis« er klimavenlig. Sidste år offentliggjorde de et arbejdspapir i samarbejde med det tyske forskningsinstitut Öko-Institut med titlen »Kein Selbstläufer« – »Ikke en sikker succes«.

Ngo’en frygter, at man gentager fejlene fra biomasse. At teknologien bliver stemplet som bæredygtig, og man uden forbehold antager, at alt, der har været igennem et Power to X-anlæg, er CO₂-neutralt. På samme måde som biomasse officielt er blevet regnet for bæredygtigt, også når det ikke har været tilfældet.

Den bekymring deler Peter Karsten, der er seniorforsker ved Öko-Instituttet og forsker i grøn mobilitet.

»Intet er sort-hvidt,« siger han over telefonen fra Berlin. »Jeg er ikke i tvivl om, at der er brug for Power to X. Men med personbiler er det for eksempel bedre, at de kører på el end brændsel fra et Power to X-anlæg.«

I Tyskland, der er hjemstavn for bilgiganter som Mercedes-Benz og Volkswagen, har der været debat om, hvorvidt fremtidens biler skal køre på el eller grønt brændstof. Bilproducenter kan have en vis interesse i at lobbye for det grønne brændsel. Det betyder, at de ikke behøver omlægge produktionen af benzinbiler.

Men ifølge Peter Karsten er det mest miljøvenlige at elektrificere alle de dele af transportsektoren, man overhovedet kan. Dele af sektoren kan dog være vanskelig eller helt umulig at elektrificere. Det gælder særligt den tunge del som passagerfly, store lastbiler og containerskibe.

Analyser fra Energinet viser, at mens udledninger fra den lette transport forventes at falde med mere end en fjerdedel frem mod 2030, forventer man kun en lille reduktion i udledningerne fra den tunge transport.

»Vi kommer ikke til at se fly på el-batterier,« siger Peter Karsten. »Til gengæld kan Power to X blive en redning her. Men som det er nu, er el stadig langt mere energieffektivt.«

En af årsagerne er, at man taber omtrent halvdelen af elektriciteten ved hver proces i Power to X. Det fortæller Bruna Rego de Vasconcelos, der er adjunkt i bioteknologi ved Université de Sherbrooke i Canada.

Vasconcelos leder et forskningsteam, der undersøger, hvordan man kan forkorte processerne og dermed mindske energitabene.

»Hvis vi står tilbage med en fjerdedel af den oprindelige energi, er det pludselig ikke så bæredygtigt,« siger hun.

Canada har som Danmark en stor kilde til vedvarende energi. Mere end 25 procent af landets elektricitet kommer fra vandkraftværker. De har derfor gode muligheder for at udnytte overskydende energi i Power to X-anlæg.

Den canadiske professor har også mærket politikernes stigende interesse. Lige inden Weekendavisen ringede, havde Quebecs ministerium for energi og naturressourcer kontaktet hende. De ville vide, hvor langt forskningen var. Bruna Rego de Vasconcelos havde svært ved at give et konkret svar. Processerne er stadig ekstremt dyre og skal effektiviseres. Men i virkeligheden er det mere et spørgsmål til politikerne end til forskerne, siger hun og lægger dermed bolden op til grønne skatter.

»Vi skal stadig forske mere i at skalere teknologien op. Men det store spørgsmål er, hvornår de fossile brændsler bliver dyrere end Power to X?«

 

Læs også, at EU måske kan nå klimamålene for 2030. Men det vil næsten udelukkende bero på kreativ bogføring og import af brænde.

Læs også vores interview med den norske klimapsykolog Per Espen Stoknes, der gør status over det såkaldte »klimaår«.