Stem! »Zombierådhus« af Pablo Llambia er blandt de ti nominerede til Weekendavisens Litteraturpris 2019. Kun én forfatter modtager hæderen og de medfølgende 100.000 kroner. Det vigtigste overlader vi til læserne: valget.

Rådhushund

 

Pablo Llambias: Zombierådhus. Gyldendal.

Zombierådhus er så vildt selvstændig en sequel til Pablo Lambias’ anden bog, Rådhus, 1997, at det opleves, som om det faktisk er omvendt: at den gamle bog er en fortsættelse af den nye, fordi den gamle bogs satirisk-tænksomme velfærdsundersøgelse kun er en enkelt af de stemmer, der indgår i den nye bogs rige virvar af angrebsvinkler på Danmarks 98 rådhuse, hvert af hvilke er tildelt er kapitel.

Nogle rådhuse giver anledning til små, melankolske noveller om downbeat rådhusmedarbejdere, andre indgår i et helt katalog over måder, rådhusene og verden katastrofalt kan gå under på.

Ligesom Svend Åge Madsens gamle monstrum Tugt og utugt i mellemtiden er rådhusene, via billederne af dem på Google World, anskuet og portrætteret fra fremtiden, men de er også helt konkret attakeret fra fremtiden, i form af en gruppe tidsrejsende fabeldyr og -væsener, anført af en lille, talende hund, der har noget af en fest med deres advarselsmission.

Det har læseren så sandelig også!

Zombierådhus af Pablo Llambias. Foto: omslag fra bogen
Zombierådhus af Pablo Llambias. Foto: omslag fra bogen

Læs mere om prisen her: »Mønstret er kaos«

Afstemningen er slut 14. januar – vinderen offentliggøres torsdag 30. januar 2020.

De 10 nominerede til Weekendavisens Litteraturpris 2019:

»Zombierådhus« af Pablo Llambias: Zombierådhus er en vildt selvstændig sequel til Pablo Lambias’ anden bog, »Rådhus«

»Min øjesten« af Merete Pryds Helle og Helle Vibeke Jensen: En poetisk og visuelt betagende billedroman om pigeliv, krise og søskendesammenhold

»Nyt blod - portræt af Afghanistans generation 9/11« af Sune Engel Rasmussen: Reportagejournalistik af allerfineste karat fra Afghanistans kaos og tumult

»Løg trækker tårer« af Dorrit Willumsen: Helt diskret er Løg trækker tårer midt i sin udknaldede fabuleren et stykke pænt tough socialrealisme

»Christian 2 - en biografi« af Lars Bisgaard: En stor og personlig biografi om danmarkshistoriens mest omdiskuterede konge

»Gilgamesh« af Sophus Helle og Morten Søndergaard: Denne danske Gilgamesh åbner vores øjne for, hvor stor, broget og rig en fortælling, vi reelt er en del af

»Viking. Ran, ild og sværd.« af Jeanette Varberg: Jeanette Varbergs Viking er Danmarkshistorien, vi længe har savnet

»Tractatus Philosophico-Poeticus« af Signe Gjessing: Tractatus Philosophico-Poeticus både er og lover store sager og fortjener alle de priser, der kan gives

»Kortlægningen af Danmark« af Peder Dam: Peder Dams fantastiske Kortlægningen af Danmark er en stor bog i mere end én forstand

»Fuck mor og Busser« af Kristina Nya Glaffey: Fuck mor og Busser er en fuckfinger med skriggrøn neglelak og fingerring med giftampul