Stem! »Tractatus Philosophico-Poeticus« af Signe Gjessing er blandt de ti nominerede til Weekendavisens Litteraturpris 2019. Kun én forfatter modtager hæderen og de medfølgende 100.000 kroner. Det vigtigste overlader vi til læserne: valget.

Kosmolologik

 

Signe Gjessing: Tractatus Philosophico-Poeticus. Forlaget Vandkunsten.

En »genskrivning« af den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins strengt logisk formelle debutværk, Tractatus Logico-Philosophicus (1921-22), som et både svimlende klogt og sjældent sjovt langdigt på nutidsdansk? Nej vel, det burde ikke kunne lade sig gøre.

Men det er netop, hvad Signe Gjessing har bedrevet med Tractatus Philosophico-Poeticus, hvor Wittgensteins ekstremt rationelle tilgang til verden udvides med ekstasen. Den selvbevidst betitlede »traktat« på blot 39 sider falder, ligesom hos Wittgenstein, i en logisk opbygget nummerering af udsagn fra 1 til 7.

De spænder vidt – fra de tørre, som »3.9 Fra og med univer-/ set er jeg til«, til de skægge som »3.92 Universet hjælper/ faktisk altet med/ ekstra vand og/ roser«.

Universet som hjælpegartner! Det er fantastisk, og det er Gjessing også. Det er ikke utænkeligt, at Gjessing er et talent på niveau med Inger Christensen.

Tractatus Philosophico-Poeticus både er og lover store sager og fortjener alle de priser, der kan gives.

Tractatus Philosophico-Poeticus af Signe Gjessing. Foto: omslag fra bogen
Tractatus Philosophico-Poeticus af Signe Gjessing. Foto: omslag fra bogen

Læs mere om prisen her: »Mønstret er kaos«

Afstemningen er slut 14. januar – vinderen offentliggøres torsdag 30. januar 2020.

De 10 nominerede til Weekendavisens Litteraturpris 2019:

»Zombierådhus« af Pablo Llambias: Zombierådhus er en vildt selvstændig sequel til Pablo Lambias’ anden bog, »Rådhus«

»Min øjesten« af Merete Pryds Helle og Helle Vibeke Jensen: En poetisk og visuelt betagende billedroman om pigeliv, krise og søskendesammenhold

»Nyt blod - portræt af Afghanistans generation 9/11« af Sune Engel Rasmussen: Reportagejournalistik af allerfineste karat fra Afghanistans kaos og tumult

»Løg trækker tårer« af Dorrit Willumsen: Helt diskret er Løg trækker tårer midt i sin udknaldede fabuleren et stykke pænt tough socialrealisme

»Christian 2 - en biografi« af Lars Bisgaard: En stor og personlig biografi om danmarkshistoriens mest omdiskuterede konge

»Gilgamesh« af Sophus Helle og Morten Søndergaard: Denne danske Gilgamesh åbner vores øjne for, hvor stor, broget og rig en fortælling, vi reelt er en del af

»Viking. Ran, ild og sværd.« af Jeanette Varberg: Jeanette Varbergs Viking er Danmarkshistorien, vi længe har savnet

»Tractatus Philosophico-Poeticus« af Signe Gjessing: Tractatus Philosophico-Poeticus både er og lover store sager og fortjener alle de priser, der kan gives

»Kortlægningen af Danmark« af Peder Dam: Peder Dams fantastiske Kortlægningen af Danmark er en stor bog i mere end én forstand

»Fuck mor og Busser« af Kristina Nya Glaffey: Fuck mor og Busser er en fuckfinger med skriggrøn neglelak og fingerring med giftampul