Pristid. Litteraturredaktionen har dækket et prægtigt bord med årets ti ypperste udgivelser. Her er små delikatesser, marvfede retter, kostelige serveringer. Og den allerbedste af de bedste skal hædres med Weekendavisens Litteraturpris 2019.

Mønstret er kaos

Mønstret er kaos Af Johannes Baun

Her er en opgave, som Big Data-industrien burde kaste sig over i deres konstante søgen efter at kortlægge vores handlinger, vores tanker, vores inderste: Find mønstret i indstillingerne til Weekendavisens Litteraturpris 2019. Med risiko for at blive trumfet af en californisk computernørd vover jeg et øje: Det findes ikke. Eller rettere: Mønstret er kaos.

Mønstergenkendelse er ellers i høj kurs. Ikke kun stavns­bindende dotcom-virksomheder har glæde af at identificere, hvem der gør hvad, hvornår og hvorfor; det samme gælder enhver, der bevæger sig i trafikken, forsøger at finde sig til rette på en arbejdsplads eller ønsker at skabe glæde i parforholdet. For mønstre opmærker stier, anviser veje, mønstre siger noget om, hvem vi er, og mønstre placerer os i en sammenhæng, kulturelt, religiøst, eksistentielt.

Når der alligevel er en pointe i at notere det kaos, enhver kortlægning af de ti kandidater til Weekendavisens Litteraturpris 2019 ender i, hænger det sammen med glæden over, hvor rigt og spraglet der skrives, udgives og læses bøger hertillands. Dét er en lykke.

For så vidt ved vi det godt, for hver uge præsenterer vi her i sektionen både dansk og udenlandsk skønlitteratur og fag­litteratur – to uendeligt brede kategorier! – ret jævnligt også B&U-litteratur. Plus det, der falder mellem genrestolene. Alt sammen fanget i litteraturens uendelige hav, hvori vi omhyggeligt bestræber os på at registrere selv de mindste bevægelser.

Den sidste torsdag i november mødes vi så, år efter år, for at finde frem til, hvilke danske værker der har gjort størst og varigst indtryk i de forgangne 12 måneder. Det rummer altid overraskelser, for mens den ene uge tager den anden, og snart sagt hver avis byder på noget, der stikker særligt ud, ja, så giver blikket på et års samlede udgivelser nye perspektiver. De uddybes, når vi bringer alle genrer sammen og diskuterer, om denne digtsamling, denne monografi, denne børneroman eller dette kaffebordsstykke skal med på listen over de ti værker, vi præsenterer for læserne som årets bedste.

Nu er der så serveret, og hvilken buffet! Man kan gå ombord i danmarkskort i Peder Dams godt fire kilo tunge krabat om kortlægningen af landet eller indtage samtlige nationens rådhuse i Pablo Llambias’ zombieficerede roman­versionering af et Danmark set gennem Google Maps. Spise flødeboller inde i skunken, hvor Dorrit Willumsen har ind­logeret den petit Wendy, æde fornærmelser i mængde i Kristina Nya Glaffeys generationskonfliktende regnbue­fortælling eller synke den bitre skilsmissevirkelighed i Merete Pryds Helle og Helle Vibeke Jensens ungdomshistorie. Lade vikingeråkosten gøre sin virkning i Jeanette Varbergs nye danmarkshistorie eller hapse oldtiden i mundrette bidder i Sophus Helle og Morten Søndergaards gendigtende oversættelse af et urbabylonisk epos. Forsyne sig med 1500-tallets hofretter i Lars Bisgaards kongeportræt, smage på den store verden i Sune Engel Rasmussens afghanske opdækning – eller, for at slutte med den største servering på den mindste tallerken: nippe til universet i Signe Gjessings kosmologi­sprængende digte.

Satte man tech-industrien på sagen, ville valget af årets ypperste ret blive bestemt af en uigennemskuelig algoritme, der sindrigt blandede de 39 foregående prismodtagere med likes og delinger og søgninger og halløj. Men fred med Big Data. I det kaos, prisindstillingerne udgør, kommer mønstergenkendelsen til kort. Der er ting, der unddrager sig kort­lægning, logikker der ikke går op. Og det er godt sådan, for det rummer noget af den skønhed, der sitrende står tilbage, når man har kastet det digitale korset af sig og møder livet og litteraturen selv – som levende, bogslugende menneske.

Nu er det så op til læserne at lade smag og behag råde, når modtageren af Weekendavisens Litteraturpris 2019 skal vælges. Så læs med på midtersiderne, hvor de ti værker præsenteres, og lad stemmen tale – De har kun den samme, og den er vigtig!

Afstemningen er slut 14. januar – vinderen offentliggøres torsdag 30. januar 2020.

De 10 nominerede til Weekendavisens Litteraturpris 2019:

»Zombierådhus« af Pablo Llambias: Zombierådhus er en vildt selvstændig sequel til Pablo Lambias’ anden bog, »Rådhus«

»Min øjesten« af Merete Pryds Helle og Helle Vibeke Jensen: En poetisk og visuelt betagende billedroman om pigeliv, krise og søskendesammenhold

»Nyt blod - portræt af Afghanistans generation 9/11« af Sune Engel Rasmussen: Reportagejournalistik af allerfineste karat fra Afghanistans kaos og tumult

»Løg trækker tårer« af Dorrit Willumsen: Helt diskret er Løg trækker tårer midt i sin udknaldede fabuleren et stykke pænt tough socialrealisme

»Christian 2 - en biografi« af Lars Bisgaard: En stor og personlig biografi om danmarkshistoriens mest omdiskuterede konge

»Gilgamesh« af Sophus Helle og Morten Søndergaard: Denne danske Gilgamesh åbner vores øjne for, hvor stor, broget og rig en fortælling, vi reelt er en del af

»Viking. Ran, ild og sværd.« af Jeanette Varberg: Jeanette Varbergs Viking er Danmarkshistorien, vi længe har savnet

»Tractatus Philosophico-Poeticus« af Signe Gjessing: Tractatus Philosophico-Poeticus både er og lover store sager og fortjener alle de priser, der kan gives

»Kortlægningen af Danmark« af Peder Dam: Peder Dams fantastiske Kortlægningen af Danmark er en stor bog i mere end én forstand

»Fuck mor og Busser« af Kristina Nya Glaffey: Fuck mor og Busser er en fuckfinger med skriggrøn neglelak og fingerring med giftampul

Side 37