Undervisningseffekt. Elevernes faglige præstationer er uafhængige af, hvor mange skillinger kommunen bruger på folkeskolen.

En tvivlsom investering

En tvivlsom investering Af Henrik Dørge

Børnenes faglige udbytte af undervisningen er løsrevet fra, hvor mange penge rådhuset bruger på folkeskolen.

I stort set alle kommuner, hvor eleverne får markant bedre karakterer, end deres sociale baggrund tilsiger, ligger udgifterne under gennemsnittet af, hvad kommunerne som helhed anvender på folkeskolen. Og ikke nok med det. I de kommuner, hvor eleverne får markant dårligere karakterer, end deres hjemmebaggrund tilsiger, bruger godt halvdelen flere penge på folkeskolen, end gennemsnittet af kommuner gør.

Med andre ord hjælper det ikke at anvende mange ressourcer på de lokale skoler, hvis formålet alene er at højne børnenes faglige kundskaber. Mange penge til skolerne gør dem ikke i stand til at lære børnene mere.

Ifølge en ny oversigt over karakterniveauet i landets 98 kommuner, som Styrelsen for It og Læring har udarbejdet for Weekendavisen, var der denne sommer otte kommuner, hvor eleverne klarede sig statistisk signifikant bedre ved folkeskolens afgangsprøver, end deres sociale baggrund burde medføre. Det drejer sig om Kerteminde, Kolding, Herning, Skive, Slagelse, Assens, Holstebro og Brønderslev. Her har skolerne altså generelt formået at løfte eleverne fagligt et pænt stykke over, hvad der kan forventes af dem.

På den nederste del af listen finder man syv andre kommuner, hvor de fleste elever til gengæld har fået målbart ringere karakterer, end de burde. Bundskraberen er Frederikssund efterfulgt af Kalundborg, Halsnæs, Albertslund, Brøndby, Haderslev og Vordingborg.

Om lærerne lykkes med at give børnene kundskaber i dansk, matematik og de øvrige fag, har bare ikke noget at gøre med, om lokalpolitikerne er karrige eller gavmilde med skillingerne til skolerne i deres område. Den såkaldte undervisningseffekt – skolernes evne til at øge deres elevers karaktergennemsnit set i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund – skyldes andre ting.

Læs også om, at skærme får skylden for et fald i danske elevers læsefærdigheder: »Læs og forstå«

For skal man tro de kommunale nøgletal fra Social- og Indenrigsministeriet, spiller rådhusenes udgifter til folkeskolen ikke nogen rolle for, hvordan eleverne klarer sig fagligt.

Syv af de otte kommuner med den bedste påviselige undervisningseffekt har i år afsat færre penge end landsgennemsnittet, som er 69.530 kroner per elev. Kolding, som indtager en delt andenplads på listen over kommuner med den bedste faglige løfteevne, er for eksempel den af landets i alt 98 kommuner, som har afsat absolut færrest penge til folkeskolen, nemlig 51.840 kroner per elev. Modsat bruger fire ud af de syv kommuner med den ringeste undervisningseffekt flere penge på folkeskolen per elev end gennemsnittet. For eksempel har Brøndby, som altså er blandt kommunerne med de ringeste faglige resultater, i år afsat 92.083 kroner til folkeskolen per elev. Det er det sjettehøjeste udgiftsniveau blandt alle landets kommuner.

Kvikke lærere virker

At rådhusene ingenlunde højner elevernes faglige præstationer ved at bruge mange penge på de lokale skoler, kommer ikke bag på Simon Calmar Andersen, som er professor i statskundskab og leder af TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet. Sammen med en forskerkollega har han tidligere undersøgt sammenhængen mellem kommunernes folkeskoleudgifter og elevernes karakterer ved afgangsprøverne i 9. klasse, når man korrigerer for social baggrund. Konklusionen var, at isoleret set hjælper høje udgifter til folkeskolen ikke. Derimod gavner det, hvis skolebudgettet er nogenlunde stabilt år efter år.

»Hvis der er rimelig ro om budgetterne, uanset om udgiftsniveauet er lavt, har skolen ro til at planlægge arbejdet. Så iværksætter man ikke nye initiativer det ene år, hvor man har fået ekstra penge, for så at være nødt til pludselig at finde besparelser det næste år. Ro om udgifterne giver ro til at fokusere på kerneopgaven med at undervise. Ekstra penge skal målrettes for at have en effekt på elevernes læring,« siger Simon Calmar Andersen.

Forskningschef Henrik Christoffersen fra CEPOS har også gransket skolernes evne til at løfte eleverne fagligt, når man for eksempel medregner forældrenes uddannelsesniveau, arbejdsmarkedsstatus og etnisk herkomst.

»Der er ingen sammenhæng mellem undervisningseffekten og kommunens udgifter til folkeskolen,« sammenfatter han.

Ifølge Henrik Christoffersen er det værd at notere, hvad den tidligere Produktivitetskommission opdagede: På skoler, hvor lærerne havde fået en god studentereksamen, klarer eleverne sig fagligt godt. Kvikke lærere skaber så at sige kvikke elever, uafhængigt af størrelsen på skolens budget.

»Pengene betyder ikke så meget,« siger Henrik Christoffersen og peger på, at privatskolerne generelt er bedre til at løfte eleverne fagligt, skønt de har færre midler til undervisningen. »Nogle af dem er saftsuseme fantastiske til at løfte eleverne, selv om de ikke har mange penge at rutte med.«

Læs også »En tvivlsom gave«: Holder A.P. Møller Fondens milliard til de danske skoler liv i den udskældte folkeskolereform fra 2014?

Ifølge Anders Bondo Christensen, formand for Lærerforeningen, er det »relevant« at hæfte sig ved, hvordan eleverne klarer sig ved afgangsprøverne i 9. klasse. Men om skolen er god, handler ikke alene om karakterniveauet.

»I en række kommuner er der for eksempel sparet på lejrskoler. Det kan man ikke aflæse i elevernes karakterer. Men både lærere, elever og forældre synes, at det er en utrolig værdifuld del af at gå i skole, at man i løbet af skoleforløbet er på lejrskole en gang imellem. Så der er mange andre aspekter, man er nødt til at have med for at vurdere kvaliteten af skolen,« siger han.

Under alle omstændigheder får folkeskolen et løft på finansloven, som regeringen og dens støttepartier stadig forhandlede om ved redaktionens afslutning.

Forhistorien er, at folkeskolen gennem den seneste halve snes år har været gennem en økonomisk rutsjetur. Fra 2009 til 2013 blev der gennemført regulære besparelser. Mange skoler lukkede, og børnene blev stuvet sammen med det resultat, at klassekoefficienten generelt steg. Siden 2013 er udgifterne til folkeskolen per elev, opgjort i faste priser, så øget med ti procent. Den væsentligste forklaring er formentlig, at med folkeskolereformen, der trådte i kraft i 2014, er der ansat flere pædagoger på skolerne til den understøttende undervisning.

Længere på literen

Men der er blevet længere mellem lærerne. I løbet af den seneste halve snes år er der blevet næsten 10.000 færre lærere i folkeskolen. Det svarer til et fald på 18 procent. I samme periode er elevtallet kun reduceret med otte procent.

Samtidig er lærernes arbejdsbyrde vokset betragteligt. Inklusionen betyder, at flere børn med adfærds- eller indlæringsvanskeligheder bliver i normalklasserne. Men ikke mindst kræver det sit, at lærerne skal bruge en større del af arbejdstiden på at undervise, hvad der svækker forberedelsen og gør det sværere at tilrettelægge undervisningen efter elevernes individuelle behov.

Som bekendt dikterede Thorning-regeringen og et politisk flertal i Folketinget i foråret 2013 nye arbejdstidsregler for lærerne efter et forløb, der ikke var den danske arbejdsmarkedsmodels fineste stund, for at få skabt finansiering til reformens længere skoledage med flere undervisningstimer. Det betyder, at antallet af undervisningstimer til eleverne er steget med 29 procent i forhold til for ti år siden. Udbyttet lader dog vente på sig. De seneste resultater fra de nationale test fortæller, at færre elever læser og regner godt.

Til gengæld har den omstridte lov 409 fået folkeskolen til at køre længere på literen. Ifølge et nyt notat fra Lærerforeningen er prisen på en undervisningstime mindsket med 21 procent. Det er selvsagt positivt fra et finansministerielt perspektiv. Men ifølge Anders Bondo Christensen fortæller det mest af alt, hvor presset folkeskolen er i dag:

»Det er rigtigt, at i de seneste år er udgifterne til folkeskolen samlet set steget marginalt. Men det modsvarer jo slet ikke den massive udvidelse af elevernes timetal. Så reelt er der sket en besparelse,« siger han.

De Radikale gik ind til finanslovsforhandlingerne med et ambitiøst ønske om at bruge én milliard kroner mere på folkeskolen. Ifølge skoleordfører Marianne Jelved er forudsætningerne for reformen ganske enkelt skredet:

»Folkeskolereformen kræver flere hænder, altså flere lærere. Det kan man ikke snakke sig uden om.«

 

Læs også om, at familier nu mister børnechecken, hvis barnet har et højt ulovligt skolefravær: »En kostbar affære«

Side 2