Syndebuk. Skærmene får skylden for et fald i danske elevers læsefærdigheder i ny undersøgelse. Men er det nu også den mest sandsynlige forklaring?

Læs og forstå

Læs og forstå Af Anders Boas

Skærme gør skoleelever til dårligere læsere«. Sådan lød det på Politikens forside i sidste uge, og mon ikke den overskrift har fremkaldt panderynker ved mange morgenborde.

Teknologien er en af tidens foretrukne syndebukke, og ethvert skvulp i en under­søgelse kan fortolkes som et udslag af ungdommens hang til teknologiske dimser. Denne gang er det den store internationale ePIRLS 2016-undersøgelse, der har givet anledning til bekymring. Den er en elektronisk udgave af læsetesten PIRLS, der vel bedst kan beskrives som den notoriske PISA-tests mere ukendte slægtning.

»Eksperter er alarmerede,« lyder det i artiklen, og det er da også bekymrende, hvis skærme virkelig gør eleverne til dårligere læsere. Det er dog værd at slå fast, at undersøgelsen slet ikke er designet til at svare på, om det er tilfældet. Og selv hvis man lader sig nøje med bekymrende tegn, skal rapporten læses med de utroligt selektive læsebriller for at finde grund til at hamre på alarmklokken.

Artiklen hæfter sig ved tre ud af undersøgelsens mange – overvejende positive – resultater, og kun et af dem handler direkte om elevernes læsefærdigheder.

Vi får at vide, at den nye ePIRLS 2016-undersøgelse slår fast, at de danske elever har dårligere tekstforståelse end i PIRLS-undersøgelsen fra 2011. Den udvikling kædes sammen med, at børnene i højere grad læser på skærm i stedet for på papir.

Det er langtfra gnidningsfrit at sammenligne de to undersøgelser, fordi undersøgelsen fra 2011 er lavet med én type tekster på papir, mens ePIRLS er lavet med en anden type tekster på skærm. Gør man det alligevel, er konklusionen stadig svær at genkende: Eleverne lader til at score højere i tekstforståelse i den nye elektroniske ePIRLS end i den analoge PIRLS-undersøgelse fra 2011. Det kan skyldes forskelle i testene, men kan vel dårligt bruges som grund til bekymring.

Læs også Johanne Myginds essay om »Skærmtid«

Da man i 2016 testede elever i den elektroniske ePIRLS, lavede man imidlertid også en traditionel PIRLS-undersøgelse, hvor eleverne blev testet på papir. Det er ikke den undersøgelse, artiklen i Politiken handler om, men skal man være generøs, viser papirudgaven fra 2016 faktisk en nedgang i elevernes tekstforståelse fra 2011.

Spørgsmålet er bare, om den nedgang skyldes skærmene? Igen er det beklagelige svar, at det kan undersøgelsen ikke fortælle os. PIRLS 2016 blev gennemført med 4.-klasseselever i foråret 2016, og jeg kan få øje på begivenheder i årene før, der umiddelbart virker som mere oplagte forklaringer på de faldende læsekompetencer. Forskerne bag undersøgelserne bemærker faktisk i PIRLS 2016-rapporten, der blev udgivet for et par år siden, at en række ændringer i dansk skolepolitik i perioden mellem de to undersøgelser kan have påvirket de danske elevers læsefærdigheder.

Lad os kort opsummere nogle af de væsentligste: De testede elever begyndte i skole, omtrent da den forkætrede inklusions­lov blev vedtaget i 2012, og i årene frem til testen blev anslået 10.000 special­elever sendt ud i den almindelige skole.

At inklusionen påvirker skoleelevernes læsning, er ikke blot en teoretisk mulighed. Tidligere på året kunne en økonom fra det nationale analyse- og forskningscenter VIVE i et studie publiceret i det videnskabelige tidskrift Economics of Education Review konkludere, at de tilbagevendte specialelever havde haft en negativ effekt på læseudviklingen hos de andre elever, der svarer til en halv måneds fremgang i læsning for alle elever på de årgange, hvor eleverne blev inkluderet. I studiet er imidlertid kun medtaget effekten af de tilbagevendte elever, og vi ved således ikke, hvilken effekt det haft, at man ikke i samme grad som tidligere har »ekskluderet« elever til at begynde med.

Det var også i perioden mellem de to læseundersøgelser, at man gennemførte folke­skolereformen og regeringsindgrebet i striden om lærernes arbejdstid. De elever, der testes i 2016, gik i 1. klasse under den fire uger lange lockout af lærerne. Striden gav ifølge Danmarks Statistik også ringe i vandet i de følgende år. Flere lærere forlod folkeskolen, og både det kort- og langsigtede sygefravær steg blandt lærerne. Undersøgelsen giver ikke svar på, om det har påvirket elevernes læseudvikling, at de har lært at læse midt i en af dansk skolehistories mest tumultariske perioder, men det synes mere oplagt end udbredelsen af skærmene.

Der er endnu en grund til at være skeptisk over for automatforklaringen om teknologien som årsagen til de faldende læseresultater. Var det tilfældet, skulle man forvente samme udvikling i Sverige og Norge, hvor udbredelsen af teknologien – trods små forskelle den ene og anden vej – ikke er grundlæggende anderledes. Både i Sverige og Norge ser man imidlertid markant forbedring i både læsefærdigheder og læseforståelsen fra undersøgelsen i 2011 til den i 2016.

Læs også Henrik Dørges artikel om, at eleverne ikke mener, at problemet er lange dage. Det er dårlig undervisning: »Fornemmelsen af tid«

De to andre resultater fra undersøgelsen, man hæfter sig ved i Politikens artikel, handler om svar på en række spørgsmål om elevernes forhold til læsning. Her fremgår det, at de læser mindre og ikke nyder det i samme grad som tidligere. Det kan potentielt være relevant, fordi der er en sammemhæng mellem læsevaner, læselyst, og hvor god man er til at læse. Kan man forestille sig, at den faldende læselyst har gjort eleverne til dårligere læsere?

Det lyder selvindlysende, men er det ikke. Vi ved nemlig ikke, om den sammenhæng betyder, at lystlæsning gør børn bedre til at læse, eller om børn, der er gode til at læse, bare er mere tilbøjelige til at finde bøgerne frem i fritiden. De få studier, der har forsøgt at svare på spørgsmålet, har generelt peget på, at evnerne fører til lysten, snarere end omvendt. Senest var det konklusionen på et stort tvillingestudie med 11.559 syvårige hollandske tvillinger. Ifølge forskerne til­bageviser studiet den udbredte forestilling om, at dårlige læsefærdigheder skyldes manglende lystlæsning.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke er ensbetydende med, at fritidslæsning er uden betydning. Tiltag, der får børn til at læse mere, kan sagtens gavne, men vi kan bare ikke antage, at faldende lystlæsning under normale omstændigheder er en forklaring på faldende resultater i læseundersøgelser.

Det viser også faren ved at overfortolke sammenhæng mellem et højt eller et lavt teknologiforbrug og dårligere læsefærdigheder. Det er ikke tilfældigt, hvem der bruger teknologien meget og lidt, og det fortæller os ikke særligt meget om, hvordan skærme påvirker læsning.

Der er selvfølgelig mange andre gode grunde til at sætte sig godt til rette med papiravisen, det smukke trykte magasin eller den smukt indbundne bog. Flere meta­analyser af læseforsøg viser faktisk også en lille fordel ved læsning på papir frem for computerskærm.

Her skal man dog være opmærksom på, at studierne primært er temmelig små og lavet med voksne. Samtidig ses effekten især, når man læser under tidspres, hvilket gør den mere relevant i eksamenssituationer end for små børns læselæring.

Vi står ofte i situationer, hvor små kortsigtede effekter i forsøg ikke kan ses, når man undersøger tingene på længere sigt, og skal man tro resultaterne fra ePIRLS, er der endnu intet, der tyder på, at skærmenes indtog har smadret de skandinaviske elevers læsning.

 

Læs også om, at flere forældre betaler for privat lektiehjælp til deres børn. Effekten er tvivlsom: »Et skridt foran«

Side 57