Nomineret. Harald Voetmann er nomineret til Weekendavisens Litteraturpris 2018 for »Amduat. En iltmaskine«.

Rekviem

 

Harald Voetmann: Amduat. En iltmaskine. 112 sider. Gyldendal.

Talentfulde, yngre digtere må være så forbandede på Harald Voetmann. Skulle han ikke forestille at være den førende, yngre prosaist? Hvorfor skal han pludselig finde på at skrive poesi og med sin lyriske debut, Amduat, signere en af årets stærkeste, mest originale og i sin viltre flerstemmenighed mest fuldendte digtbøger?

På forunderlig magtfuld vis udfolder bogen sig som et helt, lille, tæt og tought, genuint hjertegribende rekviem for digterens far. Det grundlæggende greb er den på samme tid grove og yderst raffinerede sammenskrivning af egyptisk mytologi – fordi far og søn rejste til Egypten efter morens tidlige død – og reportage fra Holbæks prosaiske sygehus, hvortil kommer loopninger af farens sidste, forvirrede suk og små, magiske forvandlings-remser. Det er lige så dirrende nøgent og skrøbeligt, som det er fræsende hallucinatorisk og grotesk, det er nagende og nådesløst stor poesi: »denne times navn er skuffen i et rullemøbel/ denne skuffes gud er overmundsgebisset«.

 

Lyt også til podcasten »Hjem med reol« med alle 10 nominerede til Weekendavisens Litteraturpris 2018:

 

Afstemningen er slut 15. januar 2019 – vinderen offentliggøres fredag 1. februar.

Læs også om:

Helle Helle: Tove Ditlevsens digte og Herman Bangs kolon

Frits Andersen: Nydelsens øer

Anne-Cathrine Riebnitzsky: Hestebøger og slægtsromaner

Jakob Martin Strid: Neonreklamer, arbejderdigte og »Mio min Mio«

Poul Duedahl: Historier om de oversete

Niels Brunses reol: Shakespeare og alle de andre

Madame Nielsen: Min mor er en fisk

Annette Rosenvold Hvidt: »Frit flet« om Hammershøi

Thorsten Borring Olesen og Niels Wium Olesen: Magtens bøger

 

Alle episoder af »Hjem med reol« kan findes her på weekendavisen.dk/podcast, i 24syv appen – find appen på iPhone her og Android her – eller hvor De ellers lytter til podcast.

 

Side 37