ODESA/KYIV – Fader Oleksandr kigger ned, da han går forbi mig. Den gamle præst er netop blevet færdig med endnu en mindehøjtidelighed for en alt for ung mand. Denne gang på årsdagen for hans død, som det er kutyme i den ortodokskristne kirke.

Nu græder hans forældre ved et gravsted, som er dækket af det blågule ukrainske flag og pyntet med hvide, gule og røde krysantemummer og kunstige blomster. Ved gravens hovedende står der et stort trækors samt et billede af en selvsikker flot soldat i fuld uniform og med et let smørret grin.