Reportage. Unge ukrainske mænd strømmer til Danmark og resten af kontinentet for tiden – langt fra fronten. Enkelte flytter den anden vej. Weekendavisen har mødt Ivan i landets vigtigste fæstning; lige der, hvor slaget om Europa afgøres.
Ukraine søger unge helte

Russerne angriber jævnligt Kramatorsk med artilleri, missiler, glidebomber samt større og mindre droner. Denne boligblok blev ødelagt under et angreb i september. Foto: Serhii Korovainyi, Reuters / Scanpix
KRAMATORSK/SLOVJANSK – Man kunne virkelig godt bruge dem ved fronten. Men siden 28. august har unge mænd strømmet ud af Ukraine. Netop den dag løftede den ukrainske regering udrejseforbuddet for den yngste mandegruppe mellem 18 og 22 år. Det har straks kunnet ses i internationale statistikker.
Således har polske myndigheder registreret mere end en tidobling af grænsekrydsninger i den aldersgruppe: over 56.000 i løbet af den første måned efter regelændringen. I Danmark melder Udlændingestyrelsen om en lignende tendens. I august var der 45 mænd i alderen 18-22, der ansøgte om en midlertidig opholdstilladelse efter den særlige ukrainerlov. I september blev ansøgningstallet mangedoblet til 668. Og mens mange unge ukrainere rejser til Europa og Danmark, er Weekendavisen taget den anden vej for at møde en vaskeægte ukrainsk helt. Han hedder Ivan og er også kendt som »humlebi« – dzjmil – blandt sine soldaterkammerater.
Del:



