Donald Trump og hans team er igen begyndt at give Ukraine skylden for krigen med Rusland og andre dårligdomme. Angiveligt er det Ukraines skyld, at krigen fortsætter.

Det var i hvert fald sådan, man måtte forstå Trumps svigersøn og topforhandler Jared Kushner, der lørdag forklarede, hvad der stod i vejen for en fredsaftale. Ifølge ham skulle Ukraine blot opgive de territorier, som Putin gør krav på, men endnu ikke har erobret.

Samtidig har Kushners svigerfar og chef alias Donald Trump langet ud efter Ukraine af en helt anden grund:

»Dieselpriserne bliver drevet op, fordi det er svært at få diesel ud af Rusland, og det skader hele verden,« sagde Trump natten til mandag, da han kritiserede de ukrainske angreb på russiske olieraffinaderier.

»Dieselpriserne bliver drevet op, fordi det er svært at få diesel ud af Rusland, og det skader hele verden,« sagde præsident Donald Trump natten til mandag. Foto: Evelyn Hockstein

Den slags operationer har ukrainerne ellers udført i flere år, uden at det har ført til store prisstigninger på brændstofmarkedet. Årsagen til prisstigningerne skal i stedet findes i USAs og Israels krig mod Iran.

Mandag foreslog Trump en energivåbenhvile mellem Ukraine og Rusland. Volodymyr Zelenskyj sagde, at han var klar til at overholde den. Vladimir Putin svarede ikke og fortsatte med at bombe ukrainsk energiinfrastruktur. ankaz