Hvad er et retfærdigt samfund? Er det et, hvor borgerne hver især har samme muligheder for at kæmpe sig til tops? Eller er det snarere et, hvor privilegierne er ligeligt fordelt mellem de forskellige befolkningsgrupper?

Debatten raser i USA, efter at højesteret har afgjort, at positiv særbehandling på baggrund af race ikke længere skal være tilladt ved optagelse på amerikanske universiteter.