Satellit. Kinas ledere dropper for første gang i 30 år det store årlige møde med verdenspressen.

Tæppet går ned 

Tæppet er gået ned – i mere end én forstand – for den årlige forsamling i Kinas gummistempelparlament. For første gang i 30 år er det ugelange møde ikke blevet sluttet af med en pressekonference, hvor premierministeren er stillet op til spørgsmål fra både kinesiske og udenlandske journalister. Det er slet ikke nødvendigt, for der er information nok i omløb i forvejen, lyder den officielle, utroværdige forklaring.

Det var ellers en af de mere ukoreograferede begivenheder i Kinas politiske kalender og en af de eneste lejligheder, hvor den internationale presse havde direkte adgang til landets politiske elite. Flabede vestlige korrespondenter fik mikrofonen og kunne rette fokus mod emner, som ikke behagede kommunistpartiets top, mens det blev transmitteret direkte ud i alle kinesiske hjem.

At svarene fra premierministeren ofte var lange og kedelige og forudsigelige og ikke sjældent handlede om noget helt andet, end hvad der var blevet spurgt om, var så en anden sag. Men signalet var ikke til at tage fejl af. Kina ønskede at fremstå som mere åbent og ivrigt efter at kommunikere med sin omverden.

Det var et Kina, der var parat til at stå frem og kæmpe for sine synspunkter med åben pande. Et Kina med selvtilliden i behold. At det store årlige møde med verdenspressen nu tilsyneladende er droppet permanent, vidner om det modsatte: et mere frygtsomt Kina, der lukker sig om sig selv.

Guo Weimin var talsperson for konferencen i 2023, som i år ikke endte i en pressekonference med Kinas premierminister. Arkivfoto: Andy Wong, Scanpix Andy Wong/AP/Ritzau Scanpix

harms

peha
(f. 1968) bringer Det Fjerne Østen nærmere som Weekendavisens Asienkorrespondent. Ph.d. i Kina-studier og cand.mag. i samfundsfag og russisk. Taler og læser kinesisk og japansk. Har som journalist i Østasien bl.a. for AFP, Bloomberg og Financial Times i de seneste 30 år rapporteret fra samtlige kinesiske provinser og alle regionens lande, inklusive Nordkorea. Forfatter til ni bøger udgivet på dansk, engelsk, kinesisk og rumænsk, herunder New York Times-bestselleren Shanghai 1937: Stalingrad on the Yangtze og senest Grønland i krig: Spillet om Arktis 1939-45.

Andre læser også