USA. Universiteterne er blevet for dyre og for politisk ensidige. De kan ikke længere forklare, hvad de er til for. En ny rapport fra et af USAs fineste universiteter søger til bunds i, hvorfor de har mistet amerikanernes tillid.
Selvransagelsens tid
Donald Trump har gjort de amerikanske universiteter til en politisk kampplads, men hans forbitrelse kom ikke ud af det blå. I 2015 havde 57 procent af amerikanerne tillid eller stor tillid til universiteterne. Små ti år senere var tallet faldet til 36 procent.
I sidste uge udkom en rapport på Yale University, et af USAs fornemmeste universiteter, som vil forklare hvorfor. Den er forbløffende selvkritisk, hvad der har tiltrukket landets toneangivende mediers opmærksomhed. Rapporten blev bestilt for et år siden af Yales præsident, Maurie D. McInnis, som gav en timandskomité bestående af forskelligartede professorer fra Yale til opgave helt usentimentalt at undersøge årsagerne til den krise, universiteterne befinder sig i:



