Kronik. En tidligere studerende fortæller om chikane, overfald, jødehad og terrorsympati på et af de mest prestigefyldte universiteter i USA.

Mine rædselsår på Georgetown

Illustration: Rasmus Meisler.

Mange var chokerede, da den amerikanske præsident, Donald Trump, i marts annoncerede sin plan om at afvikle det amerikanske undervisningsministerium. Hvordan kunne en siddende præsident afskaffe netop den institution, der har ansvaret for at føre tilsyn med den nationale uddannelsespolitik? Beslutningen om samtidig at lægge maksimalt pres på Harvard University – kronjuvelen blandt de amerikanske universiteter – vakte nærmest enstemmig fordømmelse fra det politiske og liberale etablissement på begge sider af Atlanten.

Trumps økonomiske sanktioner mod universitetet forstærkede blot opfattelsen af, at præsidentens krig mod landets lærde var et direkte angreb på ytringsfriheden, den akademiske frihed og selve fornuften. Men for nogle af os, som har været så privilegerede at blive optaget på et af Amerikas mest prestigefyldte universiteter, var reformerne ikke rædselsvækkende, men en lettelse.

Andre læser også