O Canada. Handelskrigen er foreløbig afblæst. Men Donald Trumps trusler har gjort varig skade og udstillet den nordlige nabos afhængighedsforhold. Lyder det bekendt?

Samdrægtig afhængighed

WASHINGTON – Canadierne har så meget tilfælles med deres amerikanske naboer, at de nogle gange lader til at glemme grænsen, der adskiller de to lande langs den 49. nordlige breddegrad. Det kan også være svært at se forskel, når man krydser den. Vejskilte og butikker ligner hinanden. Radiostationerne spiller den samme musik og de samme reklamer, og bilisternes pludselige kendskab til vigepligt og fletteregel er det mest tydelige signal om, at man ikke længere befinder sig i De Forenede Stater.

Det smukkeste udtryk for naboskabet? Når canadiske ishockeyfans synger med på den amerikanske nationalmelodi, hver gang hold fra de to lande mødes i National Hockey League.

mabe
(f. 1980) er Weekendavisens korrespondent i Washington D.C., hvor han skriver om politik, økonomi og teknologi. Før Asienkorrespondent bosat i Sydkorea. Har blandt andet skrevet bøgerne Danmark Disruptet (2019) og Magteliten (2015).

Andre læser også