Interview. »Italiens venstrefløj er uudholdelig. Der er kun én grund til, at man alligevel holder den ud: Italiens højrefløj.« Den tidligere venstrefløjsborgmester i Mussolinis fødeby, Predappio, er blevet træt af politik, men først og fremmest er han blevet træt af sine egne.
Rødt og sort
Giorgio Frassineti er manden, der ville skabe et museum for den italienske fascismes historie i de gamle sortskjorters hovedkvarter i den fascistiske diktator Benito Mussolinis fødeby, Predappio, hvor »Il Duce« også ligger begravet.
Det skulle ikke være et apologetisk museum. Men en institution, som med udgangspunkt i fascismens nederlag blandt andet skulle give svar på, hvordan det kunne gå til, at så mange italienere for 100 år siden valgte at følge den lille mand med de teatralske positurer og det imponerende kæbeparti. Det skulle udformes som Dantes helvedescirkler med alliancen med Hitler, racelovene og jødeforfølgelserne allerdybest nede, og fra kælderen skulle en dør føre op i lyset.
Del:



