Tabubrud. Sydeuropas radikale højrefløj er ikke skræmt af arven fra Mussolini og Franco, men den historiske fascismes massemobilisering og voldsanvendelse slår ikke længere an. I stedet brillerer nutidens yderste højre i sin effektive brug af de sociale medier, siger den italienske samtidshistoriker Steven Forti.
Demokratiets velklædte stormløbere
BARCELONA – Da højrefløjslederen Matteo Salvini i forbindelse med en kommunalvalgkamp i 2019 trådte ud på rådhusbalkonen i provinsbyen Forli for at tale til sine tilhængere, gav det genlyd i hele Italien. Fra denne balkon holdt Benito Mussolini talrige brandtaler og overværede henrettelser af dødsdømte partisaner, og siden fascismens fald i 1945 havde ingen italiensk politiker vovet at føre valgkamp herfra. Nu stod landets indenrigsminister der pludselig, og forargelsen fik de sociale medier til at gløde i harme. Er manden blevet gal, eller er han bare fuldstændig skamløs?
Ifølge den italienske historiker og politolog Steven Forti vidste Salvini, præcis hvad han gjorde. Den bevidst iscenesatte provokation havde til hensigt at skabe størst mulig polarisering og fulgte dermed en modus operandi, der benyttes af den yderste højrefløj overalt i den vestlige verden.
Del:
