Glamour. Vil Rassemblement National-leder Jordan Bardellas romance med en italiensk prinsesse hjælpe ham i jagten på præsidentposten, eller kan den blive en hæmsko?
Populisten og prinsessen
PARIS – Fransk presse har befundet sig i en sælsom tilstand af blåblods-beruselse, siden Paris Match for et par uger siden på forsiden bragte et billede af »et stjålent øjeblik« mellem det nationalkonservative parti Rassemblement Nationals leder, Jordan Bardella, og Maria Carolina de Bourbon des Deux-Siciles.
Med billeddokumentationen af den romantiske spadseretur nær den korsikanske hovedby Ajaccio fulgte nemlig en bekræftelse af, at det 30-årige nationalkonservative bud på landets næste præsident, som længe har været en attråværdig ungkarl, nu – endelig – er i et fast forhold.
Del:



